Bardzo tanie apteki z dostawą w całej Polsce kupic levitra i ogromny wybór pigułek.

Vrads revy 2007.pdf

Vrads Revy 2007
Vradsrevyen er skrevet og spillet af folk med tilknytningen til Vrads. Formålet er at
have det sjovt og bidrage til det fælles liv i landsbyen. Vradsrevyen opføres kun ved
en forestilling, som de sidste 3 år har været den årlige høstfest, som er den sidste eller
næstsidste lørdag i september – i 2007 på Mikkelsdag. Alle er velkommne til at
overvære forestillingen, men forsamlingshuset er ikke stort og ret proppet til høstfest
og revy, så vi annoncerer ikke revyen.
Revyen i 2007 var efter ide af Palle Kousgaard, som desuden har skrevet en del af
numrene. Andre forfattere og medforfattere har være Hanne Gustavussen, Ragnhild
Thulesen, Flemming Laursen, Birthe Nielsen, Viggo Tyrrestrup. Anne Hansen.
Ønsker andre at bruge vores tekster så ”tæt på”, at det det er inden for ophavsrettens
område, vil vi gerne spørges først. Lader man sig inspirere, men uden en decideret
”krænkelse” af ophavsret, vil vi sætte pris på, at man nævner Vrads Revyen som
inspiration. Henvendelse kan ske til [email protected] eller
[email protected]

Rækkefølge og rolleliste samt numre

1.Startsang (tekst Palle Kousgaard)
(Tekst til strikkeklubben
Strikkeklubmedlem
2.Peder Due og christianitterne
Peder Due
mandlig christianit
kvindelig christianit Anne

3.Coachmonolog
4.Ekspertvurdering
af fænomenet Punk
(tekst Palle Kousgaard, Hanne Gustavussen, Viggo Tyrrestrup)
Københavner-
journalist
Kunsthistoriker
Naturvejleder
Klara Klarsyn
3 punkere Nele, Thomas, Marie

4a strikkeklub

5.Anarki Yeah
4 punkere
5a strikkeklub
5b Hyldestsang til byggeguru Peter (Tekst Birthe Nielsen m.fl.)
6.Sang til afrunding Jacob Maag synger Palles sang
7.Slutsang



Nummer 1 Indgangssang (melodi: efter Roses of
Picardie)

De kommer ind og hilser på hinanden, retter til og kommer i gang med strikkeaftenen,
småsnakker lidt, før de går i gang
Birthe
: Hvor sker der dog meget her i Vrads
Hanne: Ja, det er snart ikke til at nå det hele i Vrads
Grete: Næ, det er snart ikke til at nå at følge med i det hele her i Vrads.
Britta: Selv ikke i købmandsbutikken kan man få det hele at vide
Birthe: Så er det da godt vi har……. Fniser ”STRIKKEKLUBBEN”
Hanne: Åh, noget jeg så godt kan li her i Vrads er, at vi er så beskedne
Grete : Ja, også på det punkt er vi bedre end alle andre
Musikken overtager fniset med viskere på tromme
Strikkesangen (tale med talekor) for to strikkegrupper 1)Birthe
Vi er byens ører Alle strikkedamer
Strikkeklubben fortsat Birthe : ”Ja men har I så hørt, om den dag da øllauget havde ølsmagning eller hvad det nu hedder - oppe i Peder Dues lade?” Britta: ”Nej da hvordan gik det?” Grete ”Hihi, ølsmagning hvad smager det mon af…?” Birthe ”Jo nu skal I høre. Der var nogle helt fra Christiania Hanne ”Hva’ ska´ de christianitter osse her over efter?” Britta ” Ja, Nu flytter de vel ikke herover ? - Kan de ikke holde sig på Christiania?” Grete : Er det ikke også noget med at de er muslimer. Birthe ”Jo men jeg har altså hørt at det foregik sådan her:” Hanne ”Ja lad os høre.” Nummer 2 Hvad sker der i Peder Due’s lade?
Peder Due + en kvindelig og en mandlig christianit + et par halmbundter og nogle
ølflasker/krus.

PD : ”Ja men så wæl a’ så’ sæj’ walkommen te’ æ’ ølsmagning hi’er i mi’ lå’e - æ’-
å- hwa?-
Også walkommen te’ di’ hi’er køvenhavnere, som æ’ kommen hi’el ovve fra
Chrisiania å’ te’ Vrads – æ’ å’ - æå’.
Mæ å’ mi’ brou’er Jorgen , vi hå’e kjø’e no’ed halm ind i æ’ lå’e, som vi ka sed o’ æ’
å’
Så wil a’ håb’, at te’ vi ålsammen wel fo’ en gu’e avten æ’å’ – jow å så te’ at vi fo’ed
no’ed gu’e mai, som vores kok Lars ka’ lauve ja jow å’ så sælføli’ møj øl. Æ’ å’ Ha’?
Walkommen og skål.”

Pause hvor han hæver glasset og hilser rundt.


”Åh jow, så sku’ a’ saj’ – ja, a sku li’ sæj - æ’ å’ det di’r mæj, at hves nowen ska’ åv
mæ’ æ’ vand –å, hva, dæ hejsen ka’ kom –æ’ å’,- så ska’ a’ sæj’ at æ’ kå’el ka’ brug’
æ grævning bag ve æ’ ky’e ind’ i æ’ nøs. Æ’ å’
Å æ pig’e de ka’ go ovve i æ forsamlingshus æ’ å’ ha’?
Han kikker spørgende rundt. ”Er’t no’en spør’smoll?
En lettere påvirket mandlig christianit :

CM: ”Ja tak, du den er go’ nok mand! Men jeg forstod sgu ikke en bønne af hva’ du
sagde, du gamle.”

PD_ ”Nå hwa så da?”
CM: ”Jo ser du hva mener du med ”å med noed vand” hva mand? Selvfølgelig er der
vand i en å men hvad skal vi med vand, mand? Hold da helt kæft! IK!”
PD ”Ha? Hva a’ så’e jo ”av med dit vand” æ’ å Hae?!”
CM ” Mit vand, mand! Jeg drikker sgu da ikke vand, mand. Jeg drikker sgu da ØL
ØL ikke vand mand. På turen herover til Vrads tog vi lige et smut forbi,
Refsvindinge, Ørbæk på Fyn og senere Grauballe Bryghus efter vi havde været på
”You never walk alone” i Kolding. De havde sgu nogen go’e øller, mand ha ha det
kan du lige tro de havde.

Han vakler lidt og støtter sig til Peder Due
Løfter glasset og hilser
HØJT SKUM, mand Det sku du sgu lige ha’ smagt.- ha ha. højt skum.

PD Jamen a’ mient jo…… CM ja ja ja hva’ gjor’ du mand? Du snakker jo os’ om en grævling og om at du nøs eller hvad for noget? Men hva’ har det med øl at gøre - hva? PD: ”Ja men a’ så’ jo……” CM Sagde du ikke også noget om kål? Her kommer vi for at få gourmet retter og så snakker du om kål. Hvad mente du med møj øl – Øl ka’ sgu ikke være no’ed møg Øl er øl Ø-L Øl. Højt skum! Cpige ”Hallo, må jeg lige spørge hvad jeg skal gøre her i Vrads, når jeg skal på to-a-let?” PD: ”ja men a’ så’ jo……” Pigen: ”To-a-let, altså hør nu her: Toalet Pd: ”Jow men a’ hår jo li’e forttalt dæ’ det”. Opgivende Pigen ”I øvrigt hedder det ikke en koklars…….!” PD: ”I forstoer vis æ’ jysk ha?” CM : Og hva ved du egentlig om Christiania mand PD: ”Jow Jow de kjenne vi da æ’ å’ - men a’ ka’ æ’ forsto, at I æ’ ka få has på det hash. Det sæje Torben og Søren også - Fo da has på det Hash!” CM: ”Has på hash Hva fa’n mener han?” PD ”A’ ka godt nok æ’ forsto’ et.” CM ”Mærkelig mand”. Pigen ”Men sød og lidt lækker - Ik Hva” ”Ø-L øl” ”Højt skum det forstår vi alle tre Højt skum!!” i kor Nummer 2A
Strikke klubben samlet igen
Birthe ”Ja sådan har jeg altså hørt at det går til med sådan en smagning men JEG
kommer ikke i det lav.
Hvad mener I?”
Hanne ”Ja jeg synes altså at Peder Due snakker rigtig pænt og ordentligt åh og så al
det køvenhavnerbavl.”
Grete ”Jo. men er det ikke bare noget med komm….Kommuni….
Britta . Er det noget med kommunisme
Mille ” Nej da
Grete ”Det er nu mærkeligt, for da ka da ikke være meningen at vi ikke kan forstå
hinanden vel ? Vi skal da kunne kommunikere.”
Britta” Ja, vi skal altså komme hinanden ved ikke også . Jow , de ska nok bare have
noen strikkeklubber derovre.”
Sang
mel: Så længe som kartofler….
Vi sidder her og strikker
Og har det å så godt
For det vi alle strikker på
Det bliver rigtigt flot
Omkvæd
Vi strammer maskerne
Og bruger vores garn
Vi har det rigtigt hyggeligt
Er kloge og erfarn’
Ja når vi sidder sammen
Med strikketøjet klart
Er alt jo fryd og gammen
Og vi har det rigtigt rart
Vi strammer maskerne
Vi er jo byens nerve
vi følger med i alt
Vi har så mange ører
Hører alt der bliver fortalt
Vi strammer maskerne.
Hanne ”Har I hørt, at Marie har fået bevilling af socialministeren til at være lattercoach for de gamle?” Britta Latter hvad for noget ???? Hanne Lattercoach! Hun skrev en ansøgning til socialministeren, og straks væltede det ind med penge. Grete ”Kan hun så leve af det?” Hanne ”Nej, men hun er ved at tage en overbygning som grædecoach. Grete: Når de gamle er døde af grin, så er hun bare parat med en nyt koncept.” Birthe: Når de så er døde, er der vel brug for en lifecoach Britta Ja, det er vel ikke en sexcoach, men hvorfor hedder det egentlige en coach????
Palle kommer ivrigt ind som byhistorikeren.
Henvendt til publikum.

P: - Hørte jeg et spørgsmål? Det giver mig lige anledning til at sprede lidt
viden ud til omgivelser.
Jaaaa, Hvorfor hedder det egentlig en coach?……….Se, hvis nu disse
skuespillere skulle op på et højere level, hvad skulle der så til ?

(uden at afvente svar)
- Ja, rigtigt svaret, en coach , men hvilken coach

(uden at afvente svar)
- ja, rigtig svaret,
en stagecoach, for scene hedder stage på engelsk……… altså en
scenecoach. -Mææææn hvad er så en stagecoach? (ser sig omkring)
Stagecoach er navnet på en meget berømt aktionsfilm……. Med John
Wayne. Diligencen hed den på dansk. Diligencen.
Nu skal film jo ses i biografen- selv om jeg gerne demonstrerede den her, men noget af det, der gøre filmen klassisk - er kameraføring der viser diligencens vej hen over prærien - indianerne falder, hjulene snurrer og diligencen fjedrer………. Netop! En diligence bestod af nogle hjul og en ophængt vognkasse Og nu er vi ved sagens kerne for ved I, hvad det ungarske ord for en ophængt vognkasse er, for også på pustaen havde man brug for affjedring? – en kotsj – fordi dette særlige ophængssytem af vognkassen blev opfundet i byen Kotsj. Altså er en Coach en vogn fra byen Kotsj. Ja, ja. Efterhånden blev ordet coach derfor også brugt om en hestedroske, der kørte folk rundt i London, fordi den var så dejligt affjedret (agerer), og efterhånden blev også ham der kørte drosken kaldt for en coach ---- eller på dansk en kusk. Kusken var ham, der svingede piskede over hestene (agerer), og siden hen brugtes navnet også for en træner, der pisker sportsfolkene, gir dem gode råd og piskede dem lidt igen. (agerer) Nu er det så komme så mange coacher til, der ikke pisker kunderne, næ,
næ, næ, det er umoderne, men coachen hjælper dem til selv at finde den
indre pisk frem, til både latter og gråd, liv og død.
Så nu ved I hvorfor det hedder en coach
Se, nu undrer I jeg måske over, hvorfor jeg lige går så meget op i det.
Jo, det er fordi jeg selv hedder Kousgaard, -- og her vil de fleste
slægtsforskere eller anal-ister sikkert sige, at det navn skyldtes en
gårdmand der hed kous, MMMMMMen der tager de fejl.
Kousgaard er i virkeligheden en fordanskning eller forvanskning af coach
gard, - altså en der vogter en coach.
Men hvad er det så for en coach, denne coachgard vogter.
Man knne bruge den gamle digters trylleformlar ”De higer og søger, (som
de også gjorde i en tidligere Vrads revy, hvor de bare fandt gylle)…men
bedre er det frit efter den Røde Pimpernel
De søger i vest, de søger i øst…. hvad er det for et problem, solen skal
have løst?
Se……. også denne gang ligger svaret i den danske jord, for det lå i
Trundholm Mose.
Og hvad var det så, der lå i Trundholm Mose?
HVAD VAR DET DER LÅ I TRUNDHOLM MOSE?
(En af strikkedamerne foreslår guldhornene)
Nej, nej, det var hverken guldkornene eller Trundholmmanden men
Solvognen! Ja, Solvognen, med et fjedrende ophæng, så solen ikke gik i
stykker, når den skulle transporteres tilbage fra vest til øst, for at kunne
komme op om morgenen.
Denne affjedring, som gør, at solen hoppe lidt – den ses bedst
pinsemorgen, skulle jeg sige fra øllauget når man fra Peter Dues lade
skuer ud mod nordøsthimlen og tror pinsesolen danser.
I virkeligheden ”fjedrer” den stadig væk lidt, efter sin kørsel på den
fjedrende solvogn.
Men hvem passer på solvognen?
Ja, det har mine forfædre gjort gennem årtusinder, og derfor fik vi navnet, CoachGard. Helt på samme måde, som vi her i byen har en Katrine Skovgaard …. SkovGard, der passer på skoven med alle de store og små skovsangere. (oplysn. hun er gift Skovsang) og en Knakkergaard eller Knacker Gard, der passer på at strikkepindene ikke knacker. Tak fordi De lyttede Historikeren går ud Nummer 3a Strikkepinde sketch
Grete: ”Apropos sexcoach, så har jeg hørt at de unge vil have kondomer hos
købmanden.”
Hanne: ”Ja, og også maribou og vodka vil de ha’.”
Birthe: ”Hva’ nu hvis kondomerne ikke bliver købt og sidste salgsdato er overskredet
?”
Britta: ”Ja, så må købmændene vel selv købe dem.” Pause
Mille: ”Hvis de ska ha kondomer, så ku vi måske få Viagra ?”
Hanne: ”Ja, det ville være mægtigt godt.”
Grete: Viagra ! – Nåh, - det er måske det jeg skal bruge til mine strikkepinde. Det er
ligesom jeg ikke rigtig ka få dem op og stå. - De er ikke rigtig bæredygtige.”
(Lang pause med tankefulde blikke)

Birthe: ”Kan man få Viagra økologisk?”
Hanne: ”Ja, og homo – apatisk !
Britta: Homøopatisk – fortyndes en til en million – resultatet bliver kanon !”
Hanne: ” Nej, vi har ikke brug for nogen sexcoach, det går jo fint. (vi skal jo bare
strikke børnetøjet).
Nej, der kommer de unge!

Punkerne kommer daskende ind. der kommer også en københavnsk journalist fra et
livsstilsmagasin. kommer ind, vender sig kigger, ser publikum…. Lidt hæs, presset
stemme - Københavnsk – sniffer engang imellem fra håndryggen
Hej hej…….Jeg troede da ligesom ikke, der var så mange smukke mennesker her ude
på landet.
Hvem er jeg……. spørger I måske……. Jo, jeg er freelancer , livsstilens svar på
Michael More …
ER der liv på mars, spørger nogen? Er der liv på landet? svarer jeg
Så jeg er taget helt ud på landet så langt man kan komme, og lidt til
Så nu står jeg her i Vraadds, og skal se om der er nogle ægte indfødte.
Høj - Hvad skuer jeg - Der er jo lige et hold indfødte. De er simpelthen så meget
alive, du.
Jeg søger kontakt.
J: Hej med jer.
I er sgu da de mest auto-hormonale, jeg nogensinde har mødt. Mod strømmen….I er
simpelthen counterstream.
P1: nå os….
J1: Ja I skal da ikke gå og rådne op her i Vraadds. Har I måske noget imod at blive
gigakendte –
P1: nå os
I garanteret ligeglade med sådan noget globalt mainstream pis som penge og forbrug.
P: Nå…….

J: En formation postfuturistiske jernnitter, det er lige hvad I er, -------- Et super
segment.

P2: til de andre. Forstår I et ord af hvad han siger?
J1: Hvis I lige gider stå stille og holde kæft sådan et skide antiautoritært øjeblik, så
skal vi lige segmentere jer.
Til Publikum
Er de ikke skønne. Ren Street Art, som plukket ud af Guds sorte natur,
så vi skal lige have en viriliseret naturvejleder til at bringe begreberne i kog. L.J.
Musekjær. Kom og fortæl lidt populationshistorie om den almindelige
vraaddspunker.

Naturvejlederen:
punkus punkus vradsiensis vulgaris. I daglig tale den almindelige Vradspunker

Udbredelse
Meget almindelig koncentreret i grupper i de midtjyske skove

Udseende
165 – 185 cm høj, overvejende sort med mangefarvet hårpragt – ofte i brede
rødgrønne striber. Der er dog endog meget store variationer indenfor netop denne art.
Er set med lilla og gule farver. Hår pragten er dog meget sjældent ensfarvet.
Punkerne pynter sig meget ofte med lånte fjer.

Adfærd
Punkus punkus er langsomme dyr med et par ben, ofte lange a la mejerens. Bevæger
sig ret langsomt fremad, let foroverbøjet og fødderne slæber lydeligt henover jorden.
Kaster jakkerne undskyld hammen, når de har fundet en passende vært, oftest
artsfællens forældre, når boet i øvrigt er tomt.
Punkus punkus ses selv ofte som vært for små seksbenede hovedlus i forskellige
farver.
Punkeren har nattesyn og samler sig med sine artsfæller efter mørkets frembrud, hvor
aktiviteten er størst. Arten samler sig i en tæt gruppe på et værelse, hvor de laver en
rede, antageligt for at holde varmen.

Føde
Punkeren fouragerer på store arealer. Den midtjyske punker fouragerer indenfor 1
km2, hvor de har lager 4-5 forskellige steder, strategisk placeret, for at spare skridt og
dermed energi. En rimelig intelligent art.
Punkeren lever almindeligvis af dyriske rester og plantedele i form af pizza og
pandekager samt madder, der gemmes til dårlige tider på mørke steder helst under
sofaer.
Den midtjyske punker lever dog overvejende vegetarisk.
Sangen er meget, meget kraftig. Det er både hanner og hunner, der synger, selvom
det mest er hannen, man hører fordi hans sang er kraftigst. man tror måske punkeren
synger for at skræmme fjenden væk.
Som gammelt individ er punkeren mindre farvestrålende og knapt så højlydt. Der er
mange uforståelige aspekter omkring punkus punkus levevis især i ung alder.
og det er helt klart de yngre individer der kalder på interesse fra naturvejledernes
sammenslutning.
Journalisten Hold da helt kæft, hvor det kører. Den går lige ind – sådan efter lidt strejfture i landskabet. Men der er også kunst i lortet, og her har vi den fedeste kunstanmelder og gallerikustode nord for cyberspace - så han ved overhovedet, hvad han taler om…. Tycho Virrestrup. Årets vildsjæl i 2005 og meget mere. Gi’ ham en hånd, han fortjener det – og så fyrer du den bare af, Thycho… Nummer 4b Kunstanmelderen Ja, det vi har for os her, ser jeg som udtryk for en fysisk manifestation af en indre proces. Der er tale om fysisk materiale, der transformeres og bliver til noget andet gennem processuelle bearbejdninger. Kunstværkets enkelte dele har en stærk indre sammenhængskraft og optræder som regel i formen : tre hanner og en hun, hvilket unægtelig bringer mindelser om præhistorisk matriarkalsk kultur fra Ny Guinea. Så samtidig med at værket forhandler politiske og filosofiske positioner, så etablerer det også en ganske særlig poetisk æstetik baseret på udpræget materialebevidsthed og en ofte overraskende kombination af forskellige materialer og objekter. Anskuer vi de anvendte farver og former er der klart ekspressionistiske træk, men den udprægede anvendelse af diverse metaller samt de spatiale excesser giver naturligvis associationer til min gamle ven, Robert, ”le Gros Robert”. Netop denne kobling af centrale kulturelle spørgsmål med næsten klassiske skulpturelle løsninger gør værket ganske unikt. Da værket bevæger sig rundt i det lokale byrum i en ofte ganske adstadig gangart ,vil jeg tillade mig at betegne det som en expressiv indolent peripatetisk humancollageinstallation Journalisten expressionistisk indolent peripatetisk humancollageinstallation ---- ta lige den. En rigtig scorereplik og god at kunne til en intimmiddag. Ja, efter disse maskuline skønheder vil vi godt have en lidt mere (viser under brysterne – men løfter hænderne mod himlen) åndelighed – kort og godt en antropospirituel profil, så jeg vil be’ Clara Klarsyn give sit besex med, - øh - besyv med. Clara Klarsyn er Vradses svar på…………. GPS. (henvendt til punkerne) Smut I lige over i krogene, for Clara Klarsyn ser jer næsten bedre, hvis I ikke er her. (Foran sin krystalkugle) For mit indre øje ser jeg trekanter og cirkler. De går frem og tilbage. De går i ring … ind og ud. Jeg hører lyden af et strengeinstrument. Et strengespil, kan det virkelig være dem, der spiller så himmelsk og stille? Hej, hej, hej, hej. Jeg ser dem ved et rundt bord, hvor de gennemgår en kort te-ceremoni. Og nu skifter scenen. Jeg hører parisermusik, Place de Têrtre, Place Pigalle, La Bohême – hvad ser jeg ---- nej, der er ikke sultne kunstnere, der er ved at dø af tuberkulose i en parisisk taglejlighed. --- Jeg er lettet. ---- Det er blot unge, der spiser en parisertoast ved et cafébord i Vrads. Nu rejser de sig. Så går det i en trekantrute mellem et lidt ubestemmeligt sted ude midt i skilteskoven, i nærheden et højhus, hvor en kæmpe fugl breder sine vinger. Vil den fortælle mig noget??? Nu hører jeg raslende kæder. Men det er ikke kæder fra underverdenen. Ingen Hades, Fantomet eller Sauruman….Men farlige kæder, skræmmende kæder, der antyder, at de er på vej ud i noget snavs, men venter at blive trukket op af en traktor eller af en sund firehjulstrækker med jydekrog. De længes efter sundt fysisk arbejde. En sund sjæl i et sundt legeme. Dårligdommene skal vaskes væk. De må have fat i en moppe, i en spand, i vand, i sæbe, de må skrubbe og svabre, at gnubbe gør dem labre…… Men risikoen for, at det i stedet bliver andre dulgte kræfter, det såkaldt dårlige selskab, der trækker, skaber et felt af sitrende usikkerhed, der udfordrer landsbyens småpyssenusseri. Det skræmmer kunder ud af hyggelige landsbybutikker og tiltrækker en hel hær af butiksdetektiver i større bybutikker. Skal vi frygte dem? skal vi være bange på deres vegne? Nej, de ændre sig som kamæleonen. Frem og tilbage foran spejlet…. Hvad bliver det næste…….Å, jeg dåner……. Clara Klarsyn er besvimet Journalisten Hvad gi’r I mig. Clara Klarsyn er gået i gulvet. Hun gav sig helt hen i det sorte segment – det bringer deklamatoren frem i mig: Det unge segments møde med det æteriske. Det tunge cements møde med det hysteriske. Nå vi livsstilsfolk er mere til at hjælpe os selv end til at hjælpe andre, så jeg skrider. Strikkeklubben på scenen Britta: ”Uh, Clara Klarsyn er besvimet” Birthe: ”Kan du ikke stikke hende lidt med strikkepinden” Britta ”Nej, den er for blød” (Pause) Hanne: ”Så må vi have fat i …………….(pause)……….nogle behandlere” Grete: ”Hun er selv behandler” Britta?: Måske skulle vi få fat i en ambulance” Grete: Ny ambulance. Er det ikke et nyt homøopatisk behandlerparti?” Hanne” Jo, med et meget tyndt partiprogram” Mille: Jeg tror vi skal gøre strikkeklubben til en politisk parti. Birthe: Vi skal nok få strikket noget sammen Mille: Vi skal ind i Folketinget Clara Klarsyn vågner op. Anne :Ihhhhhh, i Folketinget. Så vil jeg være Claire voyeur minister De rapper Hanne: Hvem var der, da det gjaldt to ret, to vrang to ret, to vrang, to ret, to vrang Mille: Vi skal bare have fundet nogle vælgere, der er som vi vil have dem. Vores mønstermålgruppe, Birthe : Hvordan er mønsteret? Hvor mange masker skal vi egentlig slå op? Grete: Man skal aldrig slå flere masker op, end man kan strikke Hanne: Åh, en 14-18 stykker kan vi vel nok klare. Mille : De der unge kunstværker, kunne vi vel nok bruge. Det unge segment. Sammen med dem skaber vi fremtiden. Grete Ja, men i det segment har de ikke engang stemmeret. De er ikke engang gamle nok til at købe øl i købmandshandelen. Mille Næ, ikke dem alle sammen, men en for alle og alle for en. Vi starter med en ungdomsafdeling: Ny Ambulances ungdom.
Birthe: Hvis vi skal have en ungdomsafdeling, så må vi da have bygget nogle
ungdomsboliger
Hanne: Ork, det er da allerede i gang
Britta: Hvor?
Hanne: Nede I Masa Coussa Lunden. Der er en grufuld larm dernedefra. Jeg tror, det
er de unge, der spille punk sent om natten.
Britta: Det er ikke de unge, der spiller om natten. Det er byens økologiske tømrer, der
starter tidligt om morgenen.
Birthe: Hvad sir du?
Britta Det er byens økologiske tømrer! Den larm tidligt om morgenen er det rene
anarki.
Grete: Ja, det er rigtigt, det er den rene økologi.

Petersangen
Hyldest til Byggeguruen Peter Sørensen.
(melodi : Alle sømænd er glade for piger.)
1 :Britta
Alle vradser er glade for Peter
Og min ven du kan stole på ham
Det er fuldstændig sandt når jeg siger
At ham Peter han kan nu sit kram
Omkvæd : alle damerne
Han bygger for Benny - og Lisa og Leivur
Maria og Christian - og Lise og Geoff
Foruden Henrik - og Lene og Susan
Ham Gerold fra Østrig - og Erik og Lis
2:
Når så Peter tar’ ud i det fjerne
Og han følger sin intuition
Får lidt nyt puttet ind i sin hjerne
Stiger saldoen med en million
Omkvæd :
Han bygger for Benny - og Lisa og Leivur
Maria og Christian - og Lise og Geoff
Foruden Henrik - og Lene og Susan
Ham Gerold fra Østrig - og Erik og Lis
Strikkeklubben

Grete . Hedder alle spidserne i denne by da Peter?

Nummer 5 Anarki yeah
Roller: 4 punkere ( 1.Johannes, 3.Thomas, 2.Esben, 4.Nele….) Emne: Dobbeltmoral? Syngende ind på scenen 4 punklignende youngsters: Mel. ”Vi er ikke som de andre….” Vi er ikke som de andre Vi er noget for os selv Og hen i dåsen vi ofte vandrer Vi har den faktisk helt for os selv Johannes Min far siger, at andre børn ikke kan være i dåsen for vores rod og at de umuligt kan føle sig velkomne, når der er så beskidt. Esben: Thomas: Rodet – Kaos er da en meget sund ting! Esben: Ordenssamfundet er ikke lige min kop urtete! Anarki det er vejen frem Johannes: Det har jeg også diskuteret med min far! Thomas: Det er faktisk herrefedt med dåsen. Der er vores forældres evige regler sat ud af spil. Johannes: Ja her kan vi være ANTIAUTORITÆRE Lille pause (tør vi tænde en antoautoritær smøg i salen?) Esben Har i hørt at Phillip gik crazyamoks i går? Fuck det var sindsygt! Han sagde, at det er HÆRVÆRK at hans sofa i værestedet er gået i stykker. Nele: Er det den sofa, vi brækkede armlænet på og skruede benene af? Johannes: Nå den. Pjat med Phillip. Han er alt for materialistisk. Materialisme er bare for nederen! Esben: Materialisme er bare blevet megamainstream – ligesom pizza. Pizza er bare for mainstream Johannes: Fuck materialisme og pizza. Og fuck regeringer!!!!!!! Esben: Anarki og marabu er ikke mainstream. Det er vejen frem!!!! Anarkisme er herrenice!
Lille pause
Thomas: (med eftertryk)
For resten i torsdags så jeg, at Masa Coussa drak rødvin – i spillerummet! Igen!
Lige ved siden af instrumenterne! Igen!
Johannes: FUCK HVOR NEDEREN!!
Esben: FUCK HVOR NEDEREN!!
Nele: FUCK HVOR NEDEREN!!
Thomas: FUCK HVOR NEDEREN!!
Marie: FUCK HVOR NEDEREN!!
Thomas: De har ikke en skid respekt for de husregler, vi har lavet!!!!!
Alle punkere forlader fortørnede scenen
På vej ned siger Esben: Det er sgu oss’ ham Benny-
Grete: Benny; Benny, Benny, hvad for en Benny!
Britta :Det er ham ”snigende guitar” nede fra Useltoft
Hanne: Det hedder det ikke mere. Nu hedder det Masa Coussa Lunden
Mille Jeg er forvirret. Hvis de unge var vores vælgere, har vi nok ikke fået vores
budskab klart ud. Jeg forstår dem i hvert fald ikke.
Hanne: Det kan jo være, at de har en anden holdning i morgen. Det er vist noget med
dagsformen.
Birthe: Lad os hellere holde os til det, vi har lyst til. Så går det bedst.

Grete: ”Vi behøver overhovedet ingen coach i Vrads. Vi kan det hele selv”.
Britta: ”Nå, Nå,….Er vi ikke lidt selvfede i Vrads?”
Grete: ”Nej da, ikke nær så meget, som andre ville have været i vores situation”
Birthe? Der er ikke overhovedet ikke noget, vi mangler.
Hanne: Ja, vi har fårene, vi har ulden
Mille: Men mangler lidt til at dæmme op for kulden
Britta: Ja der er sommetider lidt koldt i min stue
Mille: Der er også koldt i min seng
Birthe: Du trænger nok til en mand……….
som du kan strikke lidt til for at holde varmen.
Hanne : men hvordan får man fat………på en ……….rigtig mand
mel :You can’t get a man with a gun
Intro
Dengang jeg var en lille pig’ da sagde min mor
Der er no’et du skal vide om mænd
Det at fryse om fødderne ka’ de ikke li’
Forstår du nu hvor jeg vil hen ?
A
Lær at strikke sokker det varmer når han jokker
Rundt på mark og i skov og vang
Når der’ snesjap og søle så kan han rigtig føle
At han har sig en pig’ der kan strik.
A2
Så’n sagde min moar, men ved I hvad jeg tro-er
Der er no’et som hun ikk’ fik sagt
Det, der tænder en herre det tror jeg nok desværre
Det er ikk’ man ka’ strik med en pind
B
Med en pi-ind med en pi-ind
Det betyder slet ikke en pind.
Hvis der’ noget der kradser
På’n gennemsnitlig vradser
Så kan det ikke strikkes væk
Hvad skal jeg med en rundpind
Min mor må da haft sløvsind
Er man nok så erfarn båd’ med rundpind og garn
Får man ikke en mand med en pind.
tekst Flemming Laursen


Da sangen er forbi, banker det på, og Thomas kommer ind iført en stumpet striktrøje. Han spørger, om han kan være med i Strikkeklubben og bydes overmåde velkommen m.m. nedblænding Nummer 6 Jakob synger på melodien Makin whopee (Jeg er ikke tilfreds med især de sidste to linjer i refræn i 4. vers. I 4. vers er 3 a-stykker + gentaget refræn hilsen Palle) 1)

Source: http://www.vindenvender.dk/files/vradsrevy2007.pdf

instrutech.com.mx

FTB690 Series Starts at FTB691, $ Indicates Both Rate FTB692, $ and Total 3% Reading Accuracy All models FTB693, $ shown smaller 6-Digit Display than actual size. Reads GPM or LPM Battery Operated (Included) FTB694, $ FTB690 Series turbine meterswith microprocessor-basedelectronics offers a durable,compact

Aggiornamento sull’asma felina by l.a. cohn. in: proceedings of the italian association of companion animal veterinarians - scivac, 2006 - rimini, italy

Next Congress : 62nd SCIVAC International Congress 25th Anniversary of the SCIVAC Foundation May 29-31, 2009 - Rimini, Italy Reprinted in IVIS with the permission of the Congress Organizers 53° Congresso Nazionale Multisala SCIVAC Aggiornamento sull’asma felina Leah A. Cohn DVM, BS, PhD, Dipl ACVIM, Columbia, USA INTRODUZIONE mento e dislocazione caudale de

Copyright © 2010-2014 Medical Articles