El camino

Jeg går i sommeren 2007 en 800km lang rute, som gås af pilgrimme fra hele verdenen. Ruten går gennem Nordspanien og slutter i Santiago de Compostello. Jeg har afsat 5 uger. Undervejs vil jeg blogge her på logiskhave. Arkiv for July 2007
Er ved at være klar til afrejse på fredag.
Stivkrampevaccinatioen er i orden, det blå sygesikringsbevis er dog kun et forløbigt papir, men jeg regner heller ikke med at blive syg. Pas og pilgrimspas og penge/visakort ligger i bæltetasken sammen med billetterne. Så kan jeg vel klare mig. Det er lidt underligt, nu er det ved at være afrejse tid, jeg glæder mig, men det føltes også meget uvirkeligt - nu har vi talt og planlagt så længe og i morgen er det sidste arbejdsdag og så er jeg næsten på vej. Lørdag morgen 7.35 flyver vi til Paris derefter videre til Bordaux og ja, så kommer det spændende hvordan kommer vi videre. Skal vist nok med et tog, til Bayonne og derefter til Saint Jean Pied de Port og mig som plejer at kunne fare vild i en telefonboks, skal stå i Frankrig og gøre mig forståelig på skoleengelsk og fingersprog. Nå det skal nok gå I aften skal jeg i TV2 Bornholm og fortælle om turen, det bliver lidt sjovt Så har jeg været med i TV2 Bornholm, det var lidt sjovt at se tv fra “bagsiden” det blev et ok indslag, jeg var dog ikke forberedt på at blive spurgt om det religøse aspekt. Jeg går jo kun for at udfordre mig selv fysisk. .Udseldelsen kan ses på tv2 Bornholm´s hjemmeside under udsendelser d. 12 juli kl. 19.30 Sidste arbejdsdag i 5 uger, lidt mærkeligt. Nu kan jeg godt mærke lidt rejsefeber, det føles lidt svært at skulle sige farvel til familie og venner, men af sted skal jeg. Tusind tak for jeres hilsner på mail, sms og her på hjemmesiden. Pakkeliste er lige blevet revideret, da jeg nu kun satser på et par zipp-of bukser og det andet par bliver uden “ben” temperaturen i Spanien er temmelig højere end herhjemme. Kl. 5.30 ankom vi i KBH lufthavn og stod i kø til indcheckning - Lillan havde tømt køleskabet derhjemme, så vi klarede lige morgenmaden Næste gang jeg skriver skulle gerne være fra Spanien. Pas nu godt på jer selv og nyd sommeren Så er vi i gang med caminoen. vi havde let ved at komme til Paris, men det næste fly til Bordaux var overbooked, så Lillan måtte blive i Paris og jeg fløj til Bordeaux kl.13.25. Lillan kom først kl 18.15.Jeg havde i mellemtiden fundet ud af hvordan vi kom til togstationen med et jetbus pris 7 euro, Der gik bare ikke flere tog den dag,derfor måtte vi overnatte i byen, vi fandt hurtigt et hotel (pris 35 euro for dobbeltværelse) lige overfor stationen så skulle vi ud at spise, det er lidt Øv, men vi har taget det roligt og imorgen skal vi tage toget til Bayonne, kl. 8.46 - 10.31 skifte tog som kører kl.11.24 og er fremme i til Saint Jean Pied De Port kl. 12.37 pris 30,10 euro Vi har sovet godt selvom der var lidt larm i gaden, men vi trængte til at sove, så det der var Øv igår ender med at blive godt for os. Turen med tog gik godt, flot udsigt til bjergene, ankom 12.37 sammen med flere pilgrimme, vi fulgte strømmen fra stationen til venstre ud af stationen, fandt vi et oversigtskort. Vi fandt hurtigt pilgrimskontoret, så vi kunne få vores pilgrimspas/credicinal, som giver adgang til overnatning på refugierne. Vi bestemte os for at gå 5 km og så overnatte der, ved tilmeldingen havde de ringet og bestilt senge til os. Vi spiste med 2 fra Italien 1 svensker 1 fra Schweiz, det var hyggeligt. I dag har vi gået 22 km og er i Roncewall, det er fantastisk natur men hold da op nogle bakker. Jeg er glad for at jeg har trænet så meget. Så er vi ankommet til en by som jeg ikke kan stave til, men her er flot. Vi har gaet 31 km idag. Det er en fantastisk oplevelse at se bjerge og skyer som kommer op nedefra. Stierne vi går på er ok, noget lignende Bornholm rundt dog har vi været meget højere oppe; 15oom over havet. Der er fantastisk rent alle vegne både i Frankrig og Spanien, det er gode senge at sove i og selv om vi var 120 pilgrimme i et rum sidste nat var der inge uro. Ingen som snorkede. I dag har jeg købt en vandrestok, for jeg er ikke helt tryg ved at gå ned af bakke og det har hjulpet meget. Vi har holdt mange pauser undervejs, for det er meget varmt og vi skal lige vænne os til det. Fra imorgen vil vi gå lidt længere end ruteplanen er sat til den er kun 15 km og vi vil lige indhente noget af de km vi mistede 1. dag. Vi gar i et rimeligt tempo jeg har jo mit pulsur med og det tæller både det ene og andet, så vi er altså ikke helt primitive. Vi har mødt en masse mennesker allerede og hver gang vi ses på ruten, hilser vi som gamle venner. Det er en rar fornemmelse at være med i gruppe og det er absolut trygt at gå her. Vi går faktisk stærkere end de fleste og det er en fordel når vi kommer til refugierne, at vi kan få en seng. Har lige talt med 2 svenske drenge, som der ikke var plads til og de må fortsætte ca. 10km endnu. Vi skal lige lære systemet med at købe mad i de butikker vi passerer, vi tror jo, at vi kan få mad alle vegne , men sådan er det altså ikke. Så er vi kommet til Estella. Vi startede i morges kl. 7.06 med at gå og var her ca 16.40. Morgenmaden blev indtaget på en bænk udenfor et privat hus, Senoritta kom og sagde at det var ok, spurgte på spansk hvor vi var fra og vi svarede på dansk det var meget forståeligt for alle parter. Der gik et øjeblik så kom hun ud med en juice til os, det var meget rørende, lige før det gav en klump i halsen, tænk at give til vildfremmede. Håndværkerne i byen viste os vej hvis vi er den mindste smule i tvivl. Der er rigtigt at på Caminoen kommer hjælpen bare, behøver ikke spørge, Turen i dag har ikke vaeret så hård, men det har varet varmt, sveden hagler af os, Måske ryger der nogle gram fedt af. Vi har godt følgeskab af to meget friske engelske damer, vi øver vores engelske med dem. Alletiders. Vi har mødt en fra Nederland som kunne lidt dansk, men ingen rigtige danskere har vi mødt endnu. Musklerne har det fint, kan mærke lidt i venstre læg, fødderne er ok, dog blev det meget varmt i skoene idag. Vi holder pauser, nâr vi skal se på udsigt. Det er som regel efter vi er nået toppen af bjerget. Vi spiser frokost, som består af Flute, tomat, fersken, tun og hvad vi ellers kan finde på at blande sammen. Salttabletterne tager jeg nogle af, og JA Kimmie og Gitte, jeg har taget lidt solcreme pâ. Måske ikke nok, men jeg husker jeres formaninger. Jeg troede forøvrigt, at jeg var ved at blive kvalt i dag, fik noget flute galt i halsen og kunne næsten ikke trække vejret, og det bare fordi der blev sagt noget sjovt. Skal ikke spise og grine samtidigt. Bor på herberg med ca. 40 pilgrimme, her er ikke så pænt som de andre steder, men ok. Jeg er blevet meget nøjsom, bare en seng og bad og toilet, så er alt fint. Har kigget lidt på byen, men har sker ikke meget og vi gider jo ikke ligefrem vade rundt hele tiden. Vi undres os lidt over hvor er ALLE de pilgrimme, som vi er blevet fortalt går turen på denne årstid, vi møder ikke mange på ruten, men vi samles ganske naturligt, hvor vi kan få vand fra fontainer, og kan købe lidt mad. Man skal være forberedt på at det ikke er på alle steder vi bor, der kan spises. Så dagligdagen ser sådan ud, Stå op, vaske sig, pakke sammen , huske alle tingene, spise, gå, holde pause, gå , spise, få en seng pakke ud , bade, spise og så skal vi altså være i seng kl. 22 Det er sgu godt nok svært, er jo ikke rigtigt træt, og det er varmt, mange snorker, jeg vågner efter et par timer og er næsten klar til at gå, og så kan natten godt blive lang. Nå slut for i dag for ellers bliver jeg låst ude og må sove på gaden. lyset blev tændt efter en rolig nat kl. 05.30. Vi skulle jo ikke gå så langt i dag, så vi ville vente med at stå op til 6.30. Det er jo ferie. Ja, tak skal i have, så kom ejeren og viste med fingrene at vi skulle være ude kl. 7, så vi måtte ordne fødder ude på gaden. Så vi må lære at se på skiltene hvornår vi skal være ude. Nå afsted kom vi, og efter ca. 5 km. mødte vi vinfontainen, (der er to vandhaner for fri aftapning, en med vin og en med vand) så morgenmaden i dag bestod af rødvin, flute, ost indtaget på en sten. Med udsigt til vinhanen. Ret sjovt - lige før jeg er begyndt at kunne lide vin.Vi går på rigtig gode stier, så det er nemt at færdes her. På vores vej holder vi småpauser, hvor vi spiser lidt medbragt frugt, ja vi er ved at lære det. Det er næsten blevet en vane at indtage frokosten med en fantastisk udsigt over bjergene. Kom til Los Arcos kl. 13.30 idag har holdt halv fridag da vi tror på at kroppen har godt af en pause. Imorgen skal vi gå ca. 29 km.Har trisset rundt i byen, set lidt på de enkelte butikker de har. Købt ind til frokost imorgen. Flute tun, frugt, juice så finder vi en bjergtop og spiser på. .Gik på bar og fik en sandwich og coca-cola. 3 damer lidt længere væk talte sammen og jeg syntes pludselig at høre at de sagde noget om Danmark. Da den ene gik, måtte jeg lige råbe til dem om de var danske. HVAD? svarede den ene og ja, det var jyder fra Århus, som delvis gik og kørte turen i bus. Vi skal til messe sammen kl. 20 og derefter ud at spise sammen. Hurtig kontakt med Lise og Gitte (Sagt at de skal melde sig ind i PMF Århus) Vores engelske venner har vi ikke set i dag, lidt ærgeligt, de var så søde men Silvia havde problemer med benet. I gaderne er her meget stille, vi ser næsten ingen børn og meget få lokale. Dem vi møder er til gengæld meget flinke og ønsker os Buen Camino (God tur) Vi har set rigtig mange vinmarker idag. Kornhøsten er i fuld gang. Oliventræer, og vi tror også vi så mandeltræer. Tak til jer som har skrevet kommentarer til mig. Det er rart at høre lidt hjemmefra. I kan jo alle sammen gå ind og se kommentarerne fra de andre, hvis I har lyst til det. Fagre nye verden. Utroligt så hurtigt jeg har vænnet mig til ikke at kunne følge med i nyhederne. Michael fortalte at det var torsdag i går, men for mig var det 5. dag og i dag er det dag 6. Meget enkelt. Vi var til messe i kirken i Estella, det var da godt nok en dejlig oplevelse, vi havde aftalt med Lise og Gitte at mødes til messen. Først var der prædiken, vi skulle rejse os og saette os i en uendelighed, men vi havde ikke chancen for at falde i søvn, sà skulle vi hilse pà den ved siden af og pà rækken før og bag, ved at give hànd. Vi var til alters sammen med alle spaniolerne. Da det var overstàet, blev de lokale bedt om at forlade kirken og alle os pilgrimme kom op til alteret, hvor praesten bad for os. Han bad os om at bede for de syge, fred i verden og at huske at give >Sct. Jacob i Sandiago et stort knus fra ham. En meget speciel oplevelse, han gav hànd til os alle og ønskede os god tur. Derefter gik vi i byen, med Århus pigerne, det var rigtigt hyggeligt, men vi havde kun udgangstilladelse til kl. 22.30 sà aftenen blev lidt kort. Vi udvekslede tlf. sà vi kan tage kontakt i Àrhus Sov rigtigt godt, op kl. 6.10 gik ca kl. 7.20 efter at have spist morgenmad. Vi mødte Maria og Barbara (som kan tale dansk) de er begge fra Østrig. Vi fulgtes ad et pænt stykke og fik talt både dansk og engelsk med dem, De er begge to lærere. Vejret var gråt og overskyet, måtte have langærmet bluse på. Højden er gået fra 450 - 600m og ned til 400 igen. Vi holdt hvil på en bar i Viane i en rent ud sagt helvedes larm. Det var vist en lokal festdag, så vi blev ikke så længe. Manglede kun 10 km. Mange gode råd har vi fået om hvordan man skal behandle sine fødder - MEN her går mændene med trusseindlæg - nå ja ok, det er altså i skoene. Havde godt hørt om det med så det i praksis i dag. Noget med at sætte vingerne rundt om den løse sål,- skal måske prøves en dag, men ikke hernede. Fik et stempel af en dame, som på sit hus havde en plade hvor der stod til minde om Felecia. (Har læst om hende et sted.) Natten tilbragte vi i en sportshal, hvor vi mødte mange af vores venner. Talte lidt med Holger, som havde gået 40 km, så han var lidt træt. Vi var ude at kigge på byen, men kunne ikke finde noget sted at spise før det var sent og vi var sultne, så det blev sandwich og øl. Har stadig lidt ondt i min venstre læg, men det går bedre. Stod op kl. 6.30 gik kl. 7.30 Turen blev 32.4 km idag. Vejret var godt, sol og 16.5 grader fra morgenstunden Holdt morgenmadspause efter 4 km, med det var ingen fornøjelse, brødet var bare så tørt, Nå videre derud af gik det, vi møder mange fra Alberguet (der hvor vi sover om natten hedder sådan) vi hilser som er vi gamle venner og der er smil og venlighed hele vejen rundt. Terrænet i dag var helt ok, ganske få bakker, men med en jævn stigning hele tiden. Vi går med vandrestav og en vandflaske i hænderne og det gør at vi ikke har oplevet hævede fingre på noget tidspunkt. Her er utroligt rent, nu ved vi hvorfor, de vasker gaderne med en gulvklud (har foto som bevis). Alberguet er stort, vi skal give donation, når vi går i morgen. Vi skal til messe om lidt og så ud at få noget at spise, de spiser jo sent her. Jeg har også set storke, op til flere, som står i deres reder og fodrer unger. Tak for at I har skrevet til mig, det var dejligt at høre lidt nyt Messen var ikke så god som den første vi var til. Det var i en meget mindre kirke. 2 spanske pilgrimme, blev bedt om at læse noget op, det er noget de gør her, der er flere end præsten som står og fortæller. Vi skulle have noget at spise, det var vi ikke så heldige med, noget blendet fisk i tomatsovs, med spejlæg på. OG så var det lunkent. Øllen var dog ok. Vi gik amok i en slikbutik, (det første jeg har købt i en uge, jeg er helt stolt) is fik vi også. Tilbage ved alberguet, kunne vi høre guitarmusik, det var vores spanske musiker, som sad pà græsset samen med Babara, Maria, og flere spaniolere. Man slutter sig bare til selskabet, og er lige velkomne. Der blev sunget spanske sange, klappet og hygget -lige indtil kl. 22, så var det i seng. Stod op kl. 6.15, klar til at gå ca 7.30 Gav 5 euro i donation for at sove efter en kop varm kakao eller cola cao som det hedder her. Spiste morgenmad efter 6 km. i en lille by. Tørt brød og kaffe. Vi gik videre og fandt en grøftekant hvor vi kunne lufte tær. Det har været lidt regn, så ponchoen kom frem, heldigvis kun ganske kort. Vores sko har stadig samme støvede farve. Vejen i dag har været asfalt og gode grusstier. Vi spiste frokost på en bar, hvor der var frit internet og vi skrev på livet løs, det er ikke hver dag vi kan komme på nettet. Holdt pause i ca. 45 min og da vi så havde gået omkring 3 km kunne vi se Santo Domingo. Jeg var næsten skuffet, havde ikke fået gået nok. Men mentalt indstiller jeg mig på slutstedet og det var ok at skulle sove i den by. Ved indgangen til byen, var det et informationsskur til os pilgrimme - vi fik en gave af hende. Hvorfor?? En flaskekøler, som kan hænge i bæltet - Det er bare perfekt, da vandet hurtigt bliver varmt. Vi fandt vores albergue, det var hos nonnerne denne gang, vi fik et værelse til 3E og Judy fra USA sov sammen med os. Efter vores sædvanlige sysler - vask af både os selv og tøj - gik vi i byen. Vi kiggede på butikker, det er ret billigt men vi kan jo ikke købe noget for vi gider ikke bære på det. Købte dog en halskæde med en muslingskal. I dag har jeg tænkt meget på alle de gode råd jeg har fået, som har gjort denne tur mulig. Henning, som lærte mig artiflex, det er guld vaerd. Mai som overbeviste mig om vandresokker, var gode, Merete som anbefalede Voltaren, kan slet ikke undværes. Min patient Birgitte som gav mig tørresnoren, Ivan som fik mig til at tage saltpiller med. Alt sammen ting som gør denne tur smertefri på alle måder. Alle mine træningsture både i Århus og hjemme på øen. Min families opbakning og alle vennernes interesse for min tur. Det er jeg meget taknemmelig for. Følelserne kommer lidt mere uden på tøjet hernede. Jeg fik lavet en CD med mine foto på. 3,50 Euro. Skulle hæve penge i en automat fik Holger til at hjælpe, de skulle jo nødigt tage mit kort. Aftenen endte med at vi spiste med Holger, Erik og Freddy fra Belgien og Stefan fra Frankrig - og snakken gik - Nåede hjem til tiden og vi blev smidt i seng af en nonne, som checkede om alle var kommet hjem. Skulle sige farvel til de første 2 en far og søn, det var ok men jeg kan godt forestille mig at det bliver sværere fremover. Stod op kl. 6.30 gik kl 7.30 i solskin som holdt hele dagen. Højden er i dag 500m o.h. til 850 m. o.h. Forresten så vi i går i katedralen i Santo Dominge, at der var høns i et bur nærmest inde i en væg. Underligt. Morgenmad blev spist 7 km ude i Granom, Cola cau og sandwich 4 euro. Stadig gode stier grus asfaldt, nogle med lidt større sten, I ved dem man falder over, når man tager øjnene fra vejen. Det er godt varmt i solen, Vi holder frugtpause og lufter sko og tæer. Her er meget frodigt, marker så lang øjet rækker, solsikkemarker, skønt at se på. Mange marker vandes og vi får også vand, når vi ikke er hurtige nok, til at komme forbi. Fik stempelt i en Camino checkpoint, gik videre til nogle små byer. Mødte en italiener, som syntes det var rigtigt hårdt, hans 9 dag. Talte lidt med ham før vi fortsatte. Dejligt med den mentalitet, alle taler med alle måske først på eget sprog og senere på engelsk. På vores albergue i en lille by, var der swimmingpool, desværre var den for koldt til at svømme i, men fødderne havde godt af det. Så på lidt af byen og købte mere Voltaren Hele flokken af venner er her.Skal spise med Holger og de andre mænd i aften. Vi mødte hinanden på en bar, hvor vi nød en cola og aftalte at ses om aftenen. Vi fik Menu del dia pedigrinos (dagens menu for pilgrimme) fik mega paela, kylling og ananas. Sjov måde det fungere på. Tv står tændt i restauranten, isen serveres i den indpakning , plastik eller papir, den har fra fabrikken og der er en larm af den anden verden, der tales meget og højt i Spanien. Vi hyggede indtil kl. 21.30 sammen med Erik, Freddy, Amadaus (F) Holger, Mitsi (A) Stefan, Lillan og jeg. Vi havde hørt at det skulle blive varmt idag, så vi stod op og fik vores morgenmad, det var ikke værd at spise, tørt flute med marmelade og kaffe, som skulle varmes i microen for 2 euro, så var det ligesom betalt. Vi gik kl 6.40. Det var faktisk rigtig koldt, havde vist kun været 9 g. om natten, MEN hold da op, der gik ikke længe, så løb sveden, så vi var glade for at havde startet så tidligt. Vi holdt flere pauser undervejs, og andre pilgrimme kom og slog sig ned sammen med os og snakken gik på alle forskellige sprog. Mødte en pige, sagde Hola og hun svarede det samme, jeg spurgte, “Where are you from?”, hun svarede, “I am from Skive!” og så fortsatte vi på dansk - I dag har vi 12 km til den sidste by uden mulighed for at få vand, det er vigtigt at vi hele tiden får drukket nok. Jeg har en halv L i hånden hele tiden og en halv l i tasken. Det har passet fint og i dag tror jeg, at jeg fik drukket ca 3,5l inden vi nåede i mål. Jeg har mit pulsur med og der kan jeg se hvor mange km og gennemsnitsfart. Vi går med ca 5,4 i snit og km prøver jeg at skrive på når jeg husker det. Det bliver åbenbart brugt, for jeg skal ikke i skoven ret tit. Jeg fik en smule ondt i hælen i dag, men vidundermidlet artiflex var nok til at det gik godt igen Vi kom til Agés kl, 14 og spiser middag kl, 19.30 sammen med vores sædvanlige selskab. Vi har kun ca 18 km til Burgos, og tror at vi bliver der imorgen og ser lidt på byen. Vi holder stadig tidsplanen, men har talt om at når vi kommer til Mesetaen, vil vi prøve at gå så langt som muligt, for det skulle være meget varmt der. Vi får se. Vi stod tidligt op og gik kl. 6.45 for det skulle blive varmt og ganske rigtigt da vi kom ca 3 km ud holdt vi morgenmadspause med Cola Cao og crossaint, noget af et måltid til morgenmad. Her mødte vi også Andrea og Franceska fra Italien igen og gensynsglæden var stor. kl. 8 var det drønvarmt så vi ville bare til Burgos så hurtigt som muligt. I nogle af de små byer, vi kom igennem havde baren ferielukket (De går nok caminoen) så vi kunne ikke få vores sædvanlige cola, aldrig har jeg drukket så meget cola som her. Nå det var bare videre, turen i dag var ok flot før vi kom til Burgos - Men så skulle vi ind i byen gennem industrikvarteret og hvem skulle også lige gå forkert. Heldigvis kom det et tegn i form af en anden pilgrim, som vi så gik efter. Vi gik og gik og gik og det var bare VARMT - endelig så vi katedralen, men vi skulle altså længere endnu. Vi nåede dog frem og hele holdet, som vi plejer at mødes med var her. Efter bad og tøjvask, det er forresten utroligt, hvor lidt vi kan klare os med. Gåtøjet bliver vasket og det andet sæt tages på, og det er nok. Jeg har faktisk en t-shirt for meget med ellers har jeg kun måtte købe nogle klemmer for at klare turen. Vi tog til byen, Gående selvfølgelig, tror I at vi kan få nok ? Vi besøgte katedralen, den var utrolig stor og flot helt overvældende. Efter det besøg fandt vi et lille “tog” på hjul og kørte på sightseeing. Det er en stor by så vi kunne ikke nå at se så meget på gåben. Efter indkøb til morgenmad og frokost, som vi skal have med til imorgen, gik vi tilbage og hyggede med de andre og vi spiste vores vandmelon, Nu kan vi vel rende på toilettet hele natten. Jeg er ved at vænne mig til at gå i seng kl, 22 her må vi dog være længe oppe til 22.30 og op kl. 5.30. Det er jo bare et spørgsmål om at rykke døgnrytmen. Dejligt at høre hjemmefra og jeg håber at i får en god Lilholt koncert For mig er det vigtigt at være mentalt indstillet på at gå langt - turen i dag var på 40 km og det gik fint. Morgenmad i Tardajos 9,5 km ude Cola Cau og crosaint - og hvem kom ind gennem døren Andrea og Franceska, stor var gensynsglæden, havde ikke set dem siden 1 dag. En lille by ved navn Rabê gik vi forbi og stoppede i Hornillas del Camino(20 km), Fik stempel hos købmanden 469 km til Santiago - sad med mange af de kendte pilgrimme på bænken og spiste mad. Vi fortsatte til Hontanos 31,4 km rigtig mange stoppede der, men vi var begge helt indstillet på at gå videre, selvom Holger mente at vi var tosset at gå i solen det er ved at være meget varmt. Vi kom til målet kl. 16.30. Havde fået lille vabel på venstre hæl. Ok bad og toiletforhold - det var også campingplads, vi sov i en stor hal med god plads ca 6 pilgrimme. Vi gad ikke søge noget andet, var noget brugt efter alle de km og varmen. 4 euro for overnatning. Turen idag gav forsmag pà mesetaen, store marken hvor der høstes på livet løs. Flot udsigt når vi var oppe i højden, gik i hjulspor eller grusvej. Temp ca 33 g. I dag var lidt tænkedag - vil foreslå Aktive kvinder at jeg kan komme og fortælle om Caminoen, når jeg kommer hjem - tænkte lidt på rækkefølgen af sådan et foredrag. Syntes flere skal høre om denne fantastiske tur. Ben og arme var hvide af salt, så rygsæk, tøj og selv strømper havde hvide streger. Jeg spiser stadig saltpiller, ved ikke om det er nødvendigt, men når jeg nu har dem med, og så bliver rygsækken jo også lettere (Ti, hi) I dag havde vi selvfølgelig ingen fast sengetid, men vi lå faktisk i vores seng omkring 21.30 sov godt efter en lang gådag. Heldigvis kunne vi spise på alberguet, vi orkede ikke at gå mere. Sov længe til 6.30 skulle kun gå 25 idag. Den der lille vabel fra igår var blevet lidt større og drillede mig lige fra start. Solen var oppe og det blev ca 29 - 33g i løbet af dagen. Vi startede med 2 km fladt og så kom der lige en bakke, som sagde spar to, hold da op, og det uden morgenmad - vi har lært først at spise på toppen og heldigvis havde Lillan været mere fornuftig end jeg, så hun måtte give mig lidt brød og ost, dejligt, SKAL altså huske at have lidt reserve væske og mad i tasken. Lige før vi kom til Itero de la Vega, var der en lille kirke som to italienere holdt åbent for os pilgrimme, fik kaffe og brød, kunne give donation, rigtigt hyggeligt og en god pause for mig, da jeg havde sat farten ned pga. ondt fra begge hæle. Fik stukket hul på vablen - gik 500 m og skiftede til sandaler - det var perfekt, kunne dog mærke underlaget noget mere, men vablen fik fred. I kirken mødte vi Kristian fra Norge, han skal samme sted som os i nat. Frokosten blev indtaget på en bakketop i træernes skygge, ca. 4 km før Boadillo del Camino, hvor vi også lige skulle ind for at få en kold coca cola før de sidste km. Mødte Dorte fra Danmark, fik stempel i vores credicinal. Det var meget varmt men vi gik videre til Fromista, ca 5 km. Andrea og Franceska kom også til samme sted, vi sover i samme rum, lige som første nat. De er bare så søde, det er med kindkys og knus, når vi ses, dejligt. Vi kigger stadig på rutekort for at få planlagt den meget varme tur over mesetaen bedst muligt - imorgen går vi nok 25 km. Det har været meget flad idag, bortset fra kæmpebjerget først på dagen, vi har gået ved siden af en flod, og tro det eller ej, der er flere mus, store og fede, nogle som krydser vejen lige foran fødderne, men jeg har jo stokken, hvis de skulle gå til angreb. Storke er her mange af og de sidder i deres reder pà kirketårne og klapre med næbbet - ikke en lyd man er vant til at høre. Jeg har glemt at skrive lidt om de sanitaere forhold - her er flot og rent, men toiletpapir skal man altså lige huske at se efter, før man går ind. Jeg er begyndt at gå med kleenex i lommen. Der er som regel også varmt vand, når der bades, ellers går det bare lidt hurtigere, lidt svært at få shampoen ud i koldt vand. Tøjvask foregår i vasken, nogle har indbygget vaskebræt, vi har nu en håndsæbe, lettere end vaskepulver, som altid ender i tasken. Så tøjet bliver gjort vådt og så gnubbes der, til det meste støv er væk. Der er som regel tørrestativer og vi har selv klemmer, så der er ok. Vi bliver sindsygt støvet hver dag, og mine sko har fået en ubestemmelig farve, ja alles sko har samme farve nu. Der var festival i byen, sà der var nok at se pà, der blev danset folkedans, tror jeg det var, af børn og voksne i flotte kostymer. Vi skulle have lidt at spise og fandt et billigt sted hvor vi kunne fà kylling i karry for 5.50 euro - efter maden gik vi ud og sà pà de smà boder og fandt en kagebod, lidt dessert skulle vi jo have efter den billige aftensmad. Vi pegede kage ud og jeg rakte en hàndfuld penge frem, med mindst 3 euro, det màtte være nok, men tak skal I ellers have, et stykke kage pà ca 6 X 15 cm kostede 6.60 euro, sà var det ligesom ogsà betalt. (ca smà 50 kr.) Nà vi fik da et grineflip over vores “billige” aften og det er jo ikke sà ringe. Sov pà vaerelse med 7 ialt, det var sindsygt varmt Op kl. ca 6, gik kl 7.10 i fladt terræn. Vi gik ca 3 km, hvor vi fandt et busly og spiste morgenmad i solen. Holger, Stefan, Tobias (Tysker) kom og gjorde os selskab og vi fik en snak. Vi kom forbi en by og så et bar skildt, det passede lige med at jeg ville prøve at skifte til sko igen. Mine vabler på hælene, gjorde ondt og forfoden er sunket lidt ned. Baren havde lukket, men her kan man bare gå ind i deres have og sætte sig, og midt i skoskiftningen, kom ejeren og fortalte at konen sov, så baren var ikke åben endnu. Han gav os et bolsje og sagde en masse pà spansk, ønskede os Buen Camino og vi fik kys med på vejen, hvor sker sådan noget ellers, meget venlig lokalbefolkning. Lidt længere fremme, måtte Lillan prøve at trykke min forfod op, og det hjalp og betydeligt, så tempoet kunne komme lidt op igen. Vablerne er blevet punkteret og har en fin lyserød tråd igennem sig. Det er lige ved at ligne Bornholm rundt, den næste bar vi kom til sad alle vennerne og bød os velkommen, det føles virkeligt som om vi er gamle venner, selv om nogle af dem kun er nogle vi har hilst på de sidste dage. Vi fik vores sædvanlige cola og trak lidt væk fra barens omràde, da vi skulle spise vores medbragte mad. De andre gik og sagde, see you in the next bar, så var stilen ligesom lagt. Vi bor på et kloster, 20 i vores rum, med mange af vores venner. Jeg har ligget og hvilt fødderne lidt, for nu begynder varmen at kunne mærkes, jeg er varm på fødderne i længere tid af gangen nu, heldigvis ikke flere vabler end de to pà hælene. Kl. 18 var der sang for os, som boede på klosteret, først havde jeg tænkt, at det gad jeg ikke, men heldigvis blev jeg der. En lille venlig og varm nonne spillede guitar og en mand på afrikansk tromme var også med. Der blev sunget spanske sange, vi havde fået udleveret teksten og vi prøvede så godt vi kunne at synge med. Tobias overtog trommen, og så blev der sunget på engelsk, tysk, og vi sang den danske tekst, hvis vi kendte den. Toms Karameller kunne vi jo godt synge med på. Da sangen “Skulle gammelt venskab rent forgå”, rejste Lillan og jeg os op, og alle stod og holdt hinanden i hænderne, også dem ude på gaden. Det var bare så fedt og smuk en oplevelse. Vi gik ud og spiste og nåede tilbage til pilgrims messen kl. 21, Det er den mest rørende og bedste oplevelse på Caminoen, indtil nu. En nonne talte på fransk vi fik oversat til engelsk og tysk. Hun talte om hvad caminoen var og at man lærer at gå ved at gå, leve ved at leve og elske ved at elske og blive elsket. Hun bad os kigge på hinanden og huske alle de mennesker vi har mødt og putte dem i vores rygsæk. Jeg tror, at alle græd på det tidspunkt, det var så varmt og dejlig udstråling og sammenholdet blev virkeligt fasttømret. Jeg blev meget taknemmelig for at have fàet lov til at opleve denne tur.Til sidst blev vi alle velsignet med et korsets tegn og klap på kinden. Vi fik alle udleveret en stjerne i papir, som vi kunne tage med os. Efter messen, var der ca 20 pilgrimme som ville gå 18 km i måneskin, Venezuela skulle også gå, fik stort knus før han gik og jeg måtte ønske ham god camino. 16 dag Carrion de los Condos- Saragùn
Vi havde en hård dag forude. Uret ringede kl. 5.30 og kl. 5.45, kom det popmusik ud af højtalerne, det var nok ikke lige den måde at blive vækket på, jeg havde forbundet med nonnerne. men det var dejligt. Vi skulle gå pà mesetaen, og havde hørt historier om at det var så kedeligt, intet at se på osv. Vi gik kl. 6.17 på en dag, som skulle blive drønvarm omkring de 35 g. Vi gik i måneskin og kunne nyde at solen stod op efter 1 times tid. Vi kom til langsbrugsjord, hvor høsten var i fuld gang, nogle var allerede færdige. Solsikkemarker, hvor alle blomsterne vendte hoved efter solen. 3 - 4 Storke gik på marken. Vi kom til en by hvor nogle af husene, var ligesom jordhuler, man kunne se indgangsdøren, og skorstenen, som selvfølgelig havde antenne på , det så ret sjovt ud. Storkereder på de høje bygninger var der også at se på. Stien var dårlig at gå på, især, når fødderne er ømme. Havde faktisk taget en pille for at klare et højere tempo, det er normalt ikke mig, men der er jo ingen grund til at lide, mere end højst nødvendigt. Vi havde aftalt at gå helt til Saragun og jeg har det bedst mentalt når vi har aftalt det i forvejen. Vi klarede det også men måtte lige en omvej på den forkerte side at floden. En fårehyrde råbte os an, og pegede at vi skulle gå tilbage, ca 2 1/2 km spildt og det lige før vi var i mål, men der kommer åbenbart altid en og redder os, når vi er på gale veje. “Vores 4 mænd” ville vente på os til vi havde taget bad og vasket tøj og så fulgtes vi ud at spise. Derefter kaldte sengen ret hurtigt på mig, efter ca 43 - 44 km. var jeg godt brugt Jeg havde ikke meget lyst til at stå op, men vi skulle jo gå, det er første dag, hvor lysten ikke helt har været til stede. Vi fik først morgenmad ca 11 km ude, i Becianan del Real Camino. Mødte Holger og Stefan. Stefan havde det dårlig, kastede op, det har vist sig at flere pilgrimme er blevet ramt af en virus, som medfører opkast, så de ville ikke gå så langt idag. Jeg fik sat tentopast og artiflex på fødderne og en pille hjælper jo altid, og så gik det derud af igen. Vi holdt mange pauser, for at lufte tæer, det er nødvendigt, for her er meget varmt. Vi satte os i skyggen og skrev lidt dagbog. Denne dag blev den værste indtil nu, jeg måtte gå på asfalten, da mine fødder ikke kunne klare de åndsvage skærver, der var på stien. Det føltes endeløst, fra den by vi forlod Holger og Stefan, skulle der være 12 km til vores overnatningssted, men vi gik og GIK og GIK, på en landevej, med træer i vejsiden. De blev forresten vandet med nedgravet vandledninger, her var ogsà kæmpestore majsmarken, og enorme vandingsanlæg, men ingen by at se. Vi skulle krydse togsporet, men vi gik bare parallelt med det hele tiden, mon humøret var lidt nede. Vi holdt pause under en bro i skyggen, og ENDELIG efter endnu 3 km kunne vi se byen, men hold da kæft, hvor var det hårdt at komme igennem idag. Pà alberguet var der kun Mitsi vi kendte, hun havde problemer med musklerne. 4 euro gav vi, gik i bad, vaskede tøj, spiste og så lidt på nettet, som bare ikke virkede, når jeg skulle skrive, lige noget som passede mig på det tidspunkt, troede eller jeg var blevet mere tålmodig Vores skaldede ven kom kl 21, gav stort knus og sagde godt klaret, han gik igen omkring kl. 22 6 km til næste sted. Jeg gik i seng I dag, så det helt anderledes ud, det var mange byer på ruten. Vi var enige om at gå tidligt, så vi var ude af døren kl. 6.30. Lillan havde hilst på Andrea og Franciaka, de var kommet aftenen før lidt over 22. Vi havde gode stier at gå på, selv om jeg lige tog asfaltvejen, før pillen virkede, Har dog kun taget en i dag, er på nedtrapning. Vi spiste morgenmad i den første by, Cola cau og crossaint, vi har frugt med til resten af dagen, det er nok. Også i dag så vi mange storkereder. Vi måtte lige en tur på apoteket, for at få myggespray til Lillan og piller og Vaseline til mig. Det har næsten været koldt idag, kun ca 24 g. når vi gik så vi også nogle skyer. Men dejligt gåvejr. Har gået ca 25 km, dejligt med en kort dag, så fødder og krop kan hvile lidt. Øv jeg har tabt mit kamera 2 gange og det har det vist ikke så godt af, har lige købt en nyt og sikret mig at garantien også dækker i Danmark. Føler mig ret fornuftig over at jeg huskede at spørge om det. Vi sover i et kloster hos Bennediktesøstrene, herrer og damer hver for sig. Det er et ok sted og vi skal give donation, når vi går imorgen. Har været på sigthseeing, med en lille tog/bus for turister, vi gider jo ikke gå så meget, når vi er kommet frem til dagens mål. Vi var også inde og se katedralen den er utrolig flot, men jeg vil sige som Simon, efterhånden ser man det bare, som noget man har set før Vi stod op omkring kl. 6. Der var mange nye som skulle starte fra Leon, vi kunne høre dem pakke og hold da op, hvor de larmede med diverse plastposer. Vi kan kende de “nye” på skoene, som stadig er pæne at se på. Vi skulle gå ca 25 km idag, Andrea og Franciska måtte stoppe da Andreas akillesene ikke havde det særligt godt. Han ville gerne fortsætte, men fornuften sagde nej. Vi måtte sige farvel og igen med tårer, det tyder på at det bliver en rigtig tudetur, det her. Vi har udvekslet adresser og mail, og et caminofamilie foto fik vi også taget igår. Vi spiste morgenmad i klosteret og gik ca 8 km før vi fik noget at spise for anden gang. Der var to ruter at vælge mellem idag, vi tog den på 25 km, da det var den mest kønne af dem. Vi gik i lidt bakker og ved marker, dejlige stier at gå på. Nu er tempoet kommet op igen, tager stadig en pille, men føler at nu er jeg ved at være klar til at gå med normal, fart, ca 6,2 km på lige vej. Vi har talt med den skaldede tysker, nu må vi snart have hans navn, han så på vores kort, for at få overblik over hvad han ville idag. Min lejer har kontaktet mig ang, en antenne der ikke er blevet lavet og et køleskab der skulle flyttes - jeg er for lang væk til at tage mig af det. Vi ankom til byen kl. 14.30 og fik et værelse med 4 køjer, sov ca 1½ time før jeg gik i bad og vaskede tøj og så kunne jeg komme til at skrive lidt her. Vi holdt forresten en rigtig god pause, lagde os på vores jakker, benene op på rygsækken og så lukkede vi øjnene og nød bare livet, simpelt og enkelt, lige på den hårde stenede jord Jeg har set en af de tre spaniolere, som følges med guitarmanden, dem må vi se at finde Vi gik ud at handlede og mødte den skaldede, Johannes hedder han, vi fik en snak om hvor dejligt det var at handle med spaniolerne, de har tid til at tale med hver enkelt kunde, det tager godt nok sin tid, med vi skal jo ikke nå noget. Senere på aftenen stødte Hubert fra Tyskland til vores bord, og Nora fra Belgien spiste sammen med os, vi fik en god snak om hvorfor vi går caminoen. Pludselig kom Venezuela ind, det var flere dage siden jeg havde set ham, da ham startede på måneskinsturen, -sammen med ham kom mange af de andre fra “natholdet”, Ruth, Alfonso, Johanne og resten kan jeg ikke huske. Godt at se dem igen Sikke en nat vi har haft, vi troede at når vi kun var to så skulle her være stille, men næh nej, klokketårnet slog både hel og halv time, alle spaniolere havde mødested lige uden for vores vindue, og alt ungdommen kom også og gav deres besyv med. Baren holdt åben, så det var da godt, at vi havde valgt at skulle tidligt op, når vi alligevel ikke kunne få fred. Gik kl. 6.30 det var stadigt lidt mørkt, men vi kunne godt finde vej, Ca 8 km ude spiste vi vores medbragte morgenmad. Jeg havde taget juice i min flaske, ikke nogen god ide, det fyldte alt for meget i maven, fandt jeg ud af. Landskabet var majsmarker, hvor vi så de store vandingsanlæg i funktion. Pludselig var der en mark hel fuld at storke, et særsyn for en dansker. Vi blev forøvrigt vækket af storkens klapren imorges. Solopgangen var rigtig smuk, når strålerne ramte på bjergene i baggrunden. Vi mødte ikke mange vandhaner idag, men klarede os med juice og frugt I dag er jeg rigtig glad for min gode træning og udholdenhed, de nye pilgrimme kunne vi overhale op ad bakke og de slæbte på en masse i deres rygsæk. Vi fandt en bænk i skyggen, hvor der stod en udklædt figur af en pilgrim, med alt udstyret på lige fra sko til hat, lidt sjovt midt i naturen. 4 km før Astorga gjorde vi holdt ca 45 min, fik kold Cola og skrev lidt dagbog, dejligt at lufte tæer før de sidste 4 km. Er ankommet til at kæmpe refugie, 3 etager, og hvem sover øverst oppe. Her er helt fint, skal ud at kigge lidt på byen Idag har det slet ikke været nødvendigt at tage piller, vablerne er ok og tempoet er igen oppe pà de ca 6 - 6,3 i timem, altså på plan vej, her er jo lidt bakker. Til jer som har lyst til at prøve denne camino - TAG OG GØR DET, det er en fantastiks oplevelse. Vi har lige været ude at se på byen, det er jo ikke så meget vi gider gå rundt, men lidt får vi da set, der skulle vist være cykelløb i gaderne, men vi fandt et sted hvor vi kunne fà pizza og en stor øl. Pris 8,5 euro. Jeg vil tro, at vi i gennemsnit klarer os for ca 20 euro pr. dag, både med overnatning, 3 retter til aften, mad hele dagen og vi spiser selvfølgelig helst på restaurant, rent faktisk har vi ikke lavet mad siden vi er ankommet, Dejligt Kulturen er lidt anderledes end vores, ,mange spaniolere er på gaden/byen om aftenen sammen med hele familien, gamle unge og børn. De snakker højlydt sammen, dejligt afslappet for sådan nogle som os, der jo ikke altid vil have at nabobordet hører hvad vi snakker om. Deres hjælpsomhed er ubeskrivelig, en pilgrim fortalte at de med vilje gik lidt uden for ruten, for at se på noget og gentagne gange blev der talt til dem, eller de blev stoppet og vist den rigtige caminovej, det er noget der skal opleves før man tror det. I gaderne løber hundene frit rundt, forleden, blev jeg helt forskrækket, da der lå en schæferhund og sov ved kantstenen, den gad ikke en gang kigge på mig, og det virker ikke som om der er nogen slåskamp mellem hundene. Bilerne på landet er absolut arbejdsbiler, alt bliver læsset ind i dem, fårehyrden har selvfølgelig halm i varevognen til hyrdehunden. Håber I alle har det godt og at I må få noget mere sol end jeg har hørt I har hjemme. Her er solen højt på himlen hver dag, og humøret er i top, vi enes fint og får en rigtig god oplevelse til vores gamle dage. Nå lige det sidste før jeg går i seng kl. 21.45, i dag har vi en katedral og et klokketårn lige ved vores refugie og ikke nok med det, der er disko musik i en park lige neden for - Så vi får en herlig nat igen, nåh, skidt med det, - vi sover når vi bliver rigtigt gamle 21 dag Astorga - Foncebadon
Vi fik nu en meget rolig nat, selv med kirkeklokke og diskomusik i parken, vågnede dog da jeg havde ondt i venstre skinneben. Gik kl. 7, havde aftalt at gøre denne dagsetape lidt længere, da imorgen var ret lang. Spiste morgenmad i Musrica de Rechivaldo, jeg havde meget ondt i benet, tog en pille som ikke hjalp en dyt. Byerne kom tæt idag, landskabet skiftede også karakter, nu var det mere vild natur og bjergrigt. Vi skulle fra ca 900 m højde til ca 1480 m. På turen så jeg noget sødt ukrudt med små hvide blomster, som ved nærmere eftersyn, viste sig at være hvide snegle på rad og række. Vi holdt cola pause i alle byerne vi kom til, det var sindsygt varmt og vi går nødigt forbi en bar. Vi har haft en fantastisk udsigt til bjergene og vi har også besteget et af dem. Ved sidste hvil før målbyen, mødte vi en af de spanske mænd, som fulgtes med Louis. Caminoen har ændret sig lidt, de gamle vi gik med før, er blevet splittet og de nye fra Leon er meget i grupper eller familier, så snakken er ikke den samme som før. Jeg kunne egentligt bedre lide det på den “gamle” måde, hvor samhørigheden og sammenholdet var stort, men jeg tror nu nok, vi skal løbe på hinanden i Santiago. Nå, stadig 5 km til toppen og mål, ondt i benet, farten var omkring 4,8 - 5,3 i timen, Vandet løb af os, og så lige pludseligt midt på bjerget mødte vi en rindende vandhane med koldt vand til flasken, hatten, og vi kølede håndled. Målet nåede vi omkring 15.30 Dejligt sted og køligt hvor vi skal sove, så lige op på det andet albergue, for at se efter vennerne, mødte ingen af dem, men traf Sidsel og Rikke 2 danske piger, fik lige en snak om vores oplevelser, dejligt at kunne tale dansk og ikke skulle sidde og lede efter ordene. Benet har det lidt bedre tror jeg, eller også er det bare fordi jeg holder det i ro. Kimmie og Gitte, jeg har forresten købt mere solcreme, og der er glimmer i, når jeg tager det på, andre som bruger det samme, får ingen glimmer på sig, mærkeligt, -så Lillan har døbt mig guld Esther. Stod op og var klar til at gå kl. 7. Vi gik meget gennem byer idag, lidt rart da turen igår stadig kan mærkes i kroppen. Fik morgenmad ca 6 km ude på en lille cafe, 2 toastbrød og cola cau, fortsatte gennem byerne og da et var frokosttid, fandt vi en bar og da kom Louis sammen med hestepigerne også . Stadig by, men vi kom til sidst ud på landet hvor vi gik gennem vinmarkerne, som står nok så flot, lang om længe var vi ved målet. Det første albergue vi gik ind på havde ikke plads til os, det har vi ikke prøvet før, med er blevet fortalt, at jo tættere vi komme på Santiago, jo sværere kan det blive at få soveplads. Vi blev sendt gennem byen og kom til at andet albergue, der var til gengæld masser af plads, godt nok skulle vi ligge på gulvet på madrasser, men det er fint for os. Det der ikke var så fint, var at byen i dag ingen vand havde, men så slipper vi for at vaske tøj, det kunne nu godt trænge til det da vi nærmest har gået i støvstorm idag Jeg tror faktisk I har bedre vejr i Danmark, end vi har her idag, Kun 20 g og overskyet hele dagen. I nat er det den 24. forskellige seng jeg skal sove i, lidt sjovt at tænke på. Vi gik i byen for at spise, fik pizza og en stor øl, da vi skulle til at gà hjem, mòdte vi Hubert, som inviterede os med hen pà en bar, hvor han var sammen med et engelsk par og en tysk pige. Det blev en livlig snak og vi fik lige en stor fadbamse af Hubert. Vi fik fortalt at en pilgrim var blevet dræbt, af en bil, han havde gàet en tidlig morgen, hvor det ikke var blevet lyst endnu. Uhyggeligt at høre. Vi gik hjem, havde udgangstilladelse til kl. 23 idag Efter en god nattesøvn, måske pga. øllen, gik vi kl. 7.15, vi ville gå en alternativ rute for ikke at gå langs vejen, men vi fandt den aldrig. Det var nu en ok rute, langs vejen og floden, på den anden side bjergtoppe rundt om os og udsigt til den nye highway. Vi spiste morgenmad i Pereje, det var cola -cau og sandkage, ja, vi prøver mange ting her, talte med pige fra Holland. Da vi kom ud mødte vi “drukkammeraterne ” fra igår, de fik kørt deres bagage, Hubert har 15 kg. med og er kun en lille mand. Vi købte cola i en forretning og holdt pause i nærheden af en albergue. I Ambasmestas, mødte vi bagerbilen, som kører rundt til alle de små byer, han dytter og folk kommer ud for at købe, jeg fik 1/2 flute og frugt og chokolade til frokost. Vi var så småt begyndt at kunne mærke stigningen på vejen. I Los Herrarias, købte vi is og vand og så gik det bare opad, vi skulle stige fra 500 m til 1400 m over ca 8 km. Vi klarede turen med kun en pause ca 2 km før mål. Vi havde mødt en mandlig cyklist, som svor at han næste år ville tage sin mc, han måtte nemlig trække cyklen op ad bjerget. Vi syntes vi var ret seje, da vi kom til O Cebriro gik det dog lidt af. Alt var optaget og så stod vi der. Gik ind på en restaurant, logisk sted at spørge om overnatning, men vi var heldige, hun havde et rum tilbage til 2 pers. Vi glemte at spørge om prisen, jeg var fuldstændig ligeglad, skulle bare have en seng for natten. Og hold da op, fra primitiv igår til vild luxus i dag. Dobbeltseng, håndklæder, toiletpapir og det allerbedste SPABAD, kan man forlange mere, og så kun 50 euro. Vi gik i spa og det havde musklerne rigtigt godt af, vaskede det beskidte tøj i badekarret og derefter ud at se lidt på byer. Købte øreringe og en Camino-nøglering med mit navn på, kan jo ikke købe så meget, gider ikke bære rundt på det. Vi spiste på restaurant menu del peregrino, livligt sted, jeg sidder her og skriver, mens nogle af gæsterne spiser, andre spiller guitar og synger, vildt hyggeligt, det kunne vi lære noget af. Vi er nu kommet ind i Galecien og mangler 152 km, efter skiltene, men vi har lært ikke at stole for meget på dem, så vi ser bare hvornår vi er i Santiago. Vi kom først op 6. 30 havde ikke den store lyst til at stå op idag, var vågnet kl, ca 2. 30 med ondt i benet, det var mørkt, ved dog at det bliver lyst kl 7.00. Kom ud af døren kl 7.30 Første bar vi kom til var lukket, så vi måtte gå lidt mere end vi havde regnet med før der var morgenmad, der mødte vi Louis, og spurgte ham om hjælp til at ringe til refugiet og bestille plads til os. På en måde syntes jeg det er lidt “snyd” på denne måde, men har indset at for at få et sted at sove de næste nætter bliver det en nødvendighed, da her er store grupper på ovre 20 og de blokker fuldstændig for os som kommer alene. Turen har været dejlig idag, bedst som vi kom gennem en by gik vi midt i en flok køer, som blev drevet frem at røgteren og hund. De er altså lidt store, når de sådan går lige ved siden af en og de forstår jo ikke hvad vi siger til dem. Nå alle os pilgrimme overlevede da også. Stadig flot natur, det er ved at være de sidste dage vi går i bjerge, nu skulle det blive mere jævnt at gå. Jeg kan godt mærke at nu er jeg ved at have fået tilstrækkeligt af gåtur, jeg glæder mig til at komme til Santiago og også til at komme hjem. Jeg har ikke talt dage før nu og det tager jeg som et tegn på at jeg er ved at indstille mig på at blive “normal” igen. Planen er at vi skal komme til Santiago på min fødselsdag d. 14 aug, helst lidt tidligt og så skal vi melde os på et kontor, vi vil tage til Finisterre, ud til havet og sove der til d. 15 aug. Vi skal til messe kl. 12 d. 15 aug og måske skal jeg have lavet en tatovering, hvis jeg kan finde ud af hvor den skal sidde. Hjemturen bliver d. 16 aug lander kl. 15.15 og så til Ladywalkmøde i Fredericia kl. 19, så er jeg også klar til at møde danskere igen, det glæder jeg mig til, alt her foregår på engelsk og skraldespansk, med fagter. Vi skal ud at spise om lidt, vi har fået ringet til at albergue hvor vi kan sove imorgen, vi prøver nok at gøre turene lidt længere, så vi kan komme lidt væk fra de mest populære steder hvor pilgrimme vil overnatte. Prisen er nu kommet lidt op idag 7 euro, imorgen 8 euro og jo tættere vi kommer pà Santiago jo dyrere bliver det jo nok Har åbenbart smidt min ene dagbog væk, men det var kun for 3 dage og jeg har jo skrevet på nettet. Igår spiste vi i byen og så hjem på nettet og derefter i seng 22.45 Lillans far er meget syg, så hun er selvfølgelig noget ked. Vi startede med en cola - cau på refugiet. Vi har bestilt plads på refugiet i Morgade, så vi er sikre på at få en seng. Spiste morgenmad og der kom Louis sammen med den missing spanioler, kys og kram ved gensyn, dejligt. Stadig flot natur og skøn udsigt, vi har jo efterhånden vænnet os til den - terrænet var temmeligt bakket i dag. Vi mødte 2 danske søstre, den ene skulle dog hjem i dag. Eva skulle hele turen. Vi havde god fart på og fik Eva til at ringe og bekræfte vores værelsesbestilling. Vi har gået ca 10 km mere end dagskortet og i morgen regner vi med at have gået en dag ind. Der er ikke så meget pilgrim over det, når vi skal tænke rationelt og bestille senge. I dag så vi en pilgrim i en bar, de kom i bil, tog rygsækken ud og gik ud på ruten. Det strider lidt imod min opfattelse af at være pilgrim - men alle måder er jo tilladt. Lige før vi kom til Mogarde passerede vi 100 km stenen - lidt sejt at tænke på at vi har gået 700 km nu, tog selvfølgelig foto. Jeg kan godt mærke at tankerne er begyndt at vende hjem, så jeg tror ikke omstillingen bliver så svær (kun det at skulle lave mad). Fandt uden besvær alberguet, sov i værelse med spansk mand. Eva var her også. Bad, tøjvask dagbog blev ordnet, her er ingen internet, lidt kedeligt. Lillan fik en sms om at hun skulle ringe sin søster op, jeg fik straks en fornemmelse af at hendes far var død, og det var desværre rigtigt . Lillan kom ned og fortalte det - trøstede og fik snakket om det, Eva spiste sammen med os og der fik Lillan fortalt om sin far og overvejelserne sammen med familien om at gøre caminoen færdig. Så det har været nogle triste tanker der har præget os i dag. Vi havde egentlig tænkt at fortsætte til Palas de Rei, men kunne ikke være sikre på at få senge, så vi blev her ca 6 km før. 10 euro - så de tjener penge på os nu. Dagen startede i skyerne, de lå meget lavt, så det var tungt og diset at gå i. Vi fik morgenmad i Ferreiros, hvor vi mødte “Holland” hun havde sovet ude under et tag sammen med 6 - 7 andre. Igen i dag var det temmeligt bakket og vi er ved at være erfarne kodrivere, vi følges i hvert fald med dem, når de skal på græs. Stierne var gode nogle steder og andre var det noget rigtigt møj at gå på . Solen kom frem omkring 12 og så var det godt nok varmt, vi kunne følge kilometerene på vejstenen startede ved 99 og endte ved 72, det er både godt og ondt at følge med i km. Vi så nogle svenske pilgrimme ankomme i taxa og gå lige ind og få en seng. Ved colapausen, var der en dame som kastede voldsomt op, her er flere som ikke kan tåle enten maden eller solen, vi er overbevist om at vi klarer den pga. alle de colaer vi drikke, de slår alt ihjel. Vi fortsatte nogle km endnu før vi valgte at stoppe, det er et ok sted, vi er kun 5 her, 2 italienske mænd, og en tysk dame, hende spiste vi til aften med. Tog en øl med over før vi gik i seng, her var intet internet ej heller signal på mobilen - så vi var totalt afskåret fra omverdenen, irriterende. Jeg er ved at glæde mig til at slutte turen. Er ved at have fået nok af at gå og kan mærke at jeg sagtens kan afslutte nu - vi har derfor også gået en dag ind, så vi kan få lidt mere tid til bare at være turister de sidste dage. Vi gik kl.6.45, det var lidt mørkt, men lyset kommer kl 7, så det var ok. Vi gik godt til fra start og igen idag var det både op og ned af bakke, der er faktisk nogle ret stejle nedgange, som kan mærkes i knæene. Morgenmad efter 6 km og aftalte at spise frokost i Melide,det var blevet godt varmt. Vi gik på netcafe, da vi kom til Melide, vi havde jo været uden netforbindelse i 2 dage, det føltes meget længe, så vi màtte lige skrive lidt hjem. Jeg blev meget glad, da jeg så, at Kimmie, Philip og Birte havde været inde og skrive til mig, var nemlig lige ved at blive lidt ked af ikke at have hørt noget i lang tid. Så jeg blev meget rørt over at der blev skrevet og tårene kommer let hernede. Jeg glæder mig til at afslutte turen - det har været en kæmpe oplevelse, som nu skal hjem og fordøjes, kan slet ikke rumme det hele nu - føltes som om jeg har været væk i flere àr. Jeg er til gengæld også ved at have fàet nok af at gå og glæder mig til at komme hjem. Da vi kom til det planlagte mål idag, var det Completo, dvs. fuldt optaget, vi blev tilbudt et stengulv at ligge på og vi har ingen liggeunderlag med, så vi måtte gå endnu 2,5 km til et Hostel hvor vi tog et værelse til 40 euro, hellere det end risikere ikke at få noget at sove i, her er ok med varmt vand og internet. Vores tøj har vi hængt til tørre i vinduet i persiennerne, màske ikke så smart, men vi skal have det på imorgen. Vi vil prøve at gå 32 km imorgen, der er et stort refugie til 800 og vi vil gerne finde nogle af dem vi er kommet væk fra, så muligheden er jo der. Vi vil så kun have 5 km tilbage på mandag, men vi vil også gere have tid til at se lidt på byen og være lidt turister -måske se på lidt nyt tøj - er ved at være træt af de sammen bluser og bukser. Skoene er totalt udslidt, mine strømper er der slidt 2 huller i, (de er kun 1 mdr gamle, ) men har gået snart 800 km. Bukserne har ikke samme farve, som de ben jeg kan lyne på. De hvide bluser har fàet en ubestemmelig farve, så argumentet for at købe noget nyt er til stede Havde slet ikke lyst til at stå op, det var mørkt på grund af skydække. Gik ca 8.00 , så spiste vi morgenmad, da vi ikke vidste hvor meget der havde åbent, når det var søndag. I dag har vi egentligt bare gået for at komme hurtigt derud af. Vi mødte mange pilgrimme på vejen, nogle i store grupper. Ved en vej holdt en bil, de råbte efter os pilgrimme, og lige pludselig kom de kørende på skovstien, hvor vi gik. De dyttede og gassede helt vildt op, og da de kom forbi gruppen vidste vi at de ville køre med fuldt gas frem mod os, -sà trætte ben eller ej-, vi sprang ind til siden og ud i skovbunden, sådan nogle idioter. Ved vores frokost mødte vi Mitzi, Jonas og bror, Peter og pludselig kom Spanioleren (Unai), gående, kys og kram ved gensynet, han skulle nå et fly kl. 22 idag, og skulle gå ialt 54 km, så han sagde farvel. Det er med tårer, jeg syntes det er virkeligt svært, da det både er farvel til turen og til de søde mennesker vi har mødt. Det har været lidt af en tænke dag idag, om hvad jeg har oplevet, i morges glædede jeg mig til at slutte turen og nu har jeg lyst til at fortsætte. Ambivalente følelser, sà måske bliver det sværere at slutte, end jeg regner med. Vi er nået til Monte do Gozo et kæmpe albergue med plads til 800, her er nu slet ikke fuldt. Vi har mødt Eva igen den italienske mand, og 2 svenske damer. Vi har været lidt rundt og se på området og spist til aften i restauranten. Vi må selv bestemme sengetid, men er ved at være lidt brugte og har lige hørt, at hvis vi er tidligt inde, sà kan vi nå at blive nævnt til messen imorgen kl, 12, nu må vi lige se hvad der er rigtigt. Mange spørger os om vi har noget sted at sove imorgen, men jeg tror på, at det får vi, alle 29 dage har vi jo fundet et sted at sove, så hvorfor ikke de sidste 3 nætter. Vi spiste middag i restauranten sammen med to svenske piger, som havde gået i ni dage. meget søde. Efter middagen gik vi på nettet og vi mødte en norsk mand, som havde brugt 2 ½ mdr. på at gå, da han havde måtte rejse hjem med et dårligt ben, men nu var han meget tæt på målet. Jeg havde godt nok lidt ondt i maven, havde ellers lige pralet til Lillan om at jeg kan tåle, hvad som helst, men om natten blev jeg syg og måtte ud at kaste op 2 gange, og diarre tillige med, det er bare så hyggeligt, når vi sover 6 i samme rum og jeg havde overkøje. Sà søvn var ikke det, jeg fik mest af den nat, den ene svenske pige var forøvrigt også blevet dårlig på samme måde. Stod op ca 7.30 og gik til Santiago, vi havde hørt at hvis vi kom tidligt ind, kunne vi at blive nævnt til messen samme dag. - det var bare en lille gå tur på 5 km, som skulle overståes. Da vi ankom til byen kunne vi ikke lige finde kontoret til os pilgrimme, men efter at have gået lidt rundt i forskellige retninger, var vi lige pludselig ud for det, Vi kunne stille os i kø, hvor vi stod i ca 45 min. før vi fik vores velfortjente diplom på 800 km kl. 10. 30. Vi kunne lade rygsækken blive stående for 1 euro og vi gik ned for at se lidt på byen før vi gik ind i kirken. Der var rigtig mange mennesker, både turister og pilgrimme, vi fik en plads, så vi havde udsyn til “Jacob” hvor vi kunne se folk give han en knus bagfra og kysse ham. Der var altergang, som vi deltog i, det føltes naturligt at gøre, (og det var det første jeg fik at spise den dag) Da det var slut med altergangen, sænkede de det store kar med røgelse, ca 6-8 mand havde hver et tov at trække i og så skal jeg love for, at det kom i svingninger, det var vildt imponerende at se og røgelsen bredte sig over hele kirken på denne måde. Vi fik lige sagt hej/farvel til Johanna (E) lang tid siden ,jeg havde set hende, (Sidst på trappen hos nonnerne hvor vi sang) men meget sød pige, hun var ligesom mig glad for at slutte gåturen, men også lidt ked af det. Vi stillede os i kø til at give “Jacob” et knus, det hører jo med, men jeg syntes egentlig, at det var lidt dumt, når alle de turister “blandede” sig i min afslutning på turen. Vi gik ud i byen, Lillan skulle have lidt at spise, jeg nøjes med is, da maven stadig ikke var helt god, så lidt på butikker, købte lidt smykker og lige pludselig stod jeg uden for en tatovør og så var sagen jo afgjort, skal have lavet det på onsdag. Vi tog lige en tur rundt om katedralen, for jeg havde været lidt skuffet over, at den ikke var flottere, men det viste sig, at vi havde været på bagsiden af den, så jeg blev da lidt imponeret over at se den forfra. Gik hjem omkring kl. 22 på et completo full albergue Blev vækket med sms lykønskninger på fødselsdagen, dejligt, Vi gik i bad, det er nyt, da vi alle andre dage kun har badet om aftenen, for ikke at skulle tørre håndklæde på rygsækken. Vi skulle med bus kl, 10 til Finnisterre, hold da op for en tur, det tog ca 3 timer, og det var bare regn og tåge, så vi fik ikke meget udsigt. Pris 21, 40 euro. Vi fik stempel på albergu, men måtte ikke sove der når vi havde kørt i bus, fandt et hotel til 42 euro. Pakkede ud Tog foto af sko og strømper og gik på vej for at brænde det ved verdens ende. Der var ca 3 km derud, og vi havde hørt, at der var en butik, hvor vi kunne købe noget til at tænde ild med, vi fik også pap og avispapir med ud til fyrtårnet, som selvfølgelig brølede helt vildt, lige hvor vi skulle brænde bàl. Prøv lige at lave bål, hvor vi måtte holde fingeren i øret pga. af larm og i pausen, skynde os at bygge bålet op. Selvfòlgelig lykkes det, og mens det brændte lystigt, kunne jeg stå og tænke på alle de km jeg havde gået i skoene og hvilke oplevelser jeg har fået med hjem. Igen var der turister, som blandede sig, ved at tage foto af vores bål og de aner ikke hvad og hvorfor vi brændte det af. –Det irriterede mig lidt. Tilbage i byen har vi købt lidt ind til mad i aften pà værelset, mangler stadig madlyst, men lidt slik er da røget med i kurven (ups) var det ikke det, jeg skulle lade være med, men man bliver jo kun 52 en gang, så pyt med det. Jeg er begyndt at se frem til hjemturen, vil gerne snart være lidt alene og så se familie og venner igen. Nu er der lige tato kl, 17 imorgen og så går det snart hjemad, skal altså lige til Jylland til Ladywalkmøde først.(Ladywalk er jo også en stor del af mit liv) Vi har sovet godt i vores hotelsenge - morgenmad blev indtaget på en restaurant - vi gik en lille tur i byen - der går kun en bus hjem herfra i dag og den SKAL vi nå - lige som os, samledes de andre pilgrimme ved busholdepladsen i meget god tid. vi var i Santiago omkring kl. 14.00 Vi gik til refugiet, hvor vi havde sovet i forgårs og fik plads - jeg tog lige en runde for at se, om der var nogen vi kendte og jo sørme så - Tobias sad i en seng - hen og hilse på og høre hvordan det havde gået, Christoffer havde også fuldført, men han lå lige og sov. Vi gik ud i byen, for at finde ud af, hvor tatovøren havde forretning - det havde vi slet ikke styr på - men som på hele denne camino, fik vi lige et tegn, da jeg så en meget tatoveret tjener stå i en dør, og han vidste selvfølgelig hvor vi skulle hen. Havde først tid kl 17.00 Vi gik på shop amok, det vil her sige, at vi hver købte en kjole og lidt smykker, vi skulle jo stadigvæk selv bære det i rygsækken. Vi indfandt os hos tatovøren til aftalt tid og skulle så vælge hvilken muslingskal, vi skulle have tatoveret, der var ikke rigtigt nogen, vi syntes om, men så tegnede hun en ny og den blev det. Jeg skulle først - det nev lidt men ikke meget - spørg lige Lillan, om hun syntes det samme (pjevs) Jeg er glad for, at jeg fik lavet tatoveringen, et synligt minde fra en fantastisk tur. Vi gik lidt ud i byen, ville gerne have haft sagt farvel til vores camino familie, havde ikke set dem i mange dage. Så kom tegnet, denne gang i form af ham med det orange hår, han gik lige foran os, vi skyndte os op til ham og så var gensynsglæden ikke til at tage fejl af, Ruth, Alfonso, og resten af gruppen var der også. De boede på hotel, det samme gjorde Mitzi som vi også mødte. Vi fik aftalt, at vi nok sås i byen om aftenen. Lige pludselig sagde Lillan, det er sgu da Stefan der går der, vi løb og ganske rigtigt det var ham. Vi fulgtes med ham hen til den lejlighed, de havde lejet, Holger var der. På vejen mødte vi Erik og Freddy. Vi fulgtes ud at spise om aftenen, rigtig god måde at afslutte caminoen på, sammen med dem vi havde tilbragt mange middage med. Efter maden, sagde jeg til Lillan, at vi lige skulle runde pladsen før katedralen og ganske rigtigt, der sad alle de andre, Vensuela var også stødt til, de sad på fliserne og spiste og drak, vi slog os ned, fik lidt vin, sang og dansede rundt, der var et orkester, som spillede. Vi havde en rigtig god snak og fik sagt ordentligt farvel, til dem som har været en stor del af vores liv i de sidste 30 dage. Vi gik tilbage til refugiet, i seng og imorgen går det hjemad. Det er det, som jeg har gjort på denne tur, nogle gange skal man gøre det, som man føler er rigtigt for en og mens man kan det. Jeg gjorde og kunne det og er meget takmennelig for alt den støtte, jeg har haft i alle jer, som har måtte lægge øre til min drøm, nu er en levet og mon ikke der dukker en ny op på et tidspunkt Nu er jeg landet efter caminoen - det har været en fantastisk oplevelse, som jeg er meget glad og stolt over at have gennemført. Jeg havde da nogle tvivlsspørgsmål inden turen, - som gik på om jeg kunne finde vej, da jeg normalt kan fare vild i en telefonboks, kunne jeg gøre mig forståelig på mit engelske, som ikke er så godt,? hvad med varmen?, højden?, kan vi enes, når vi skal gå sammen i 5 uger?, hvad hvis en af os bliver skadet/syge, skal den anden så også slutte turen? Kan jeg i det hele taget gennemføre sådan en tur. Det viste sig jo, at den måde jeg havde forberedt mig på, mentalt ved at læse om caminoen, være til et foredrag og surfe på nettet efter oplysninger, og nok det vigtigste af alt, jeg troede fuldt og fast på, at selvfølgelig kom jeg godt igennem, gjorde at jeg fik så god en tur. Fysikken havde jeg trænet ved at gå ca 600 km fra januar til juli 2007, i vinterens løb havde jeg spillet badminton 2 x ugentligt, samt spinning og løbet på rulleskøjter, og til sammen gav det en god fysik. Vi var jo blevet advaret om at tage afsted på den årstid vi gjorde, p.g.a. varme, mange pilgrimme, med ingen sovepladser til følge, det oplevede vi ikke, der var masser af plads til os alle, selvfølgelig svedte vi, men det var intet problem.Vi enes fint, vi havde hjemmefra taget en snak om, hvad vi ville gøre i tilfælde af sygdom, skader uvenskab og det gav en god tryghed at det var på plads. Vi havde valgt, at hvis en ikke kunne gennemføre, kunne den anden blive eller rejse med hjem uden at der ville være bad feeling mellem os. Prisen for min tur løb op i ca 11.300,- kr vi fløj derned, København - Paris - Bordaux. pris 1824,- tog fra Bordaux - Bayonne - til Saint Jean Pied De Port 30,10 euro. Hjemturen var Santiago - Madrid - København pris 1017,- pr person Jeg kunne godt have tænkt mig, at have været bedre til engelsk og lidt spansk havde da også været godt at kunne. Så jeg er nu startet til engelsk for at lære mere. Jeg oplevede ikke det at komme til målet, som det bedste på turen, det var faktisk en underlig flad fornemmelse, da vi havde fået vores diplom, vi stillede jo vores rygsæk og vandrestav på kontoret og gik ud i byen og så havde jeg det som om, at min identitet var væk - pilgrim var jeg jo ikke mere - turist var jeg for grim i tøjet til at være og de andre pilgrimme kunne ikke se på os, at vi netop havde fuldført de 800 km, mærkelig fornemmelse. Så det at gå vejen var faktisk vigtigere end at komme til målet, alle de søde mennesker og den venlighed jeg mødte på caminoen, gør at tanken om at prøve en gang til, slet ikke er fjern.

Source: http://www.forlaget-lange.dk/indlaeg/Esther.pdf