Artikler fra infomedia

e369ffdb
Kaffe kan beskytte mod sygdom
Ugeskrift for Læger 24. september 2012, 1. sektion, side 37
Af Kjeld Hermansen1, Kirstine Suszkiewicz Krogholm2, Bodil Hammer Bech3, Lars OveDragsted4, Lars Hyldstrup5, Kasper Jørgensen6, Mogens Lytken Larsen7 & Anne MarieTjønneland8Danskerne drikker i gennemsnit 3-4 kopper kaffe dagligt, og Danmark er det fjerdemestkaffedrikkende land i verden. Nye tal fra DTU Fødevareinstituttet viser, at 86% af de danskemænd og 76% af de danske kvinder drikker kaffe, og at mænd i gennemsnit dagligt drikker enkop mere end kvinder [ 1]. For både danske mænd og kvinder er der et stigende forbrug afkaffe med alderen op til 45-64 år, og personer med længst uddannelse drikker mindst kaffe [1]. Den kemiske sammensætning af kaffe er kompleks, og kaffe indeholder en række stoffer,der hos kaffedrikkere med et moderat indtag på 3-4 kopper pr. dag kan have biologiskeeffekter. Blandt de væsentligste bioaktive indholdsstoffer i kaffe er koffein, cafestol, kahweol,klorogensyrer, trigonel in og magnesium. Indholdsstofferne kan virke på bl. a. centralnervesystemet, glukose-og fedtstofskiftet samt påomsætningen og udskil elsen af fremmedstoffer [ 1]. Denne statusartikel er baseret på endetaljeret rapport om betydningen af kaffe for nogle af de store folkesygdomme ( kræft ,hjerte-kar-sygdom, osteoporose, type 2- diabetes , demens , Parkinsons sygdom, depressionog angst) samt for kognitive funktioner, selvmord, graviditet og reproduktion. Vidensråd forForebyggelse står bag udarbejdelsen af rapporten, hvor også den fulde referenceliste findes.
En samlet oversigt over de konklusioner, der drages på baggrund af den videnskabeligelitteratur om kaffe, sundhed og sygdom, fremgår af Tabel 1. Det skal understreges, at det kuni begrænset omfang har været muligt at skelne mel em de forskel ige kaffebrygningsmetoder. Hovedparten af de indsamlede data, der danner baggrund for vore konklusioner, omfatter aldrikkeklar kaffe, dvs. filterkaffe, stempelkaffe, espressokaffe, pulverkaffe og kogekaffe. Kunfor hjerte-kar-sygdom og type 2- diabetes vedrører hovedparten af litteraturen alene filterkaffe.
KAFFE OG DØDELIGHED
Der er relativt få større, prospektive kohortestudier, hvor man har undersøgt sammenhængen
mel em kaffeforbrug og samlet dødelighed [ 1-4]. Disse studier viser entydigt, at et moderat
kaffeforbrug ikke er associeret med øget dødelighed hos raske personer og hos personer
med diabetes , kræft el er hjertekar -sygdom [ 1]. Flere af studierne har endda vist en svag
gunstig sammenhæng mel em kaffeforbrug og dødelighed [ 1-4]. Helt nye data understøtter
den positive sammenhæng mel em kaffe og dødelighed [ 5].
KRÆFT
En metaanalyse fra 2011 baseret på 59 studier viste, at regelmæssige kaffedrikkere havde en
13% lavere relativ risiko ( RR) for kræftsygdomme ( RR: 0,87 ( 95% konfidens-interval ( KI):
0,82-0,92)) end personer, der sjældent el er aldrig drak kaffe [ 6]. I en rapport fra World
Cancer Research Fund fra 2007 kon kluderede man, at der var overbevisende evidens for, at
der ikke er nogen sammenhæng mel em kaffeforbrug og risiko for kræft i bugspytkirtlen og
nyrerne [ 1]. Med hensyn til andre specifikke kræftformer peger resultaterne af en række
metaanalyser på, at et forbrug på 3-4 kopper kaffe om dagen ikke øger risikoen for kræft for
en række af de almindeligste kræftsygdomme ( kræft i mavesækken, brystkræft ,
prostatakræft , spiserørskræft , æggestokkræft og kræft i de øvre luftveje), men ser ud til at
have en mulig beskyttende effekt, specielt i relation til lever, mundhule, svælg, livmoder samt
tyk-og endetarm [ 1].
HJERTE-KAR-SYGDOM
Der er i observerende undersøgelser fundet overbevisende evidens for, at der ikke er
sammenhæng mel em indtag af filterkaffe og udvikling af iskæmisk hjertesygdom el er forhøjet
blodtryk [ 1, 7-9]. Hel er ikke hos personer med forhøjet blodtryk er der fundet sammenhæng
mel em indtagelse af filterkaffe og senere udvikling af iskæmisk hjertesygdom [ 10]. Der er
generelt ikke set sammenhæng mel em indtag af filterkaffe og udvikling af blodprop el er
blødning i hjernen i observerende undersøgelser [ 1]. Dog tyder nye metaanalyser på, at 3-4
kopper kaffe om dagen er associeret med en 13% nedsat risiko for apopleksi ( RR: 0,87 (
http://www.infomedia.dk/mo/ShowArticle.aspx?Duid=e369ffdb&UrlID=f8814c8a-3837-4e1a-ac62-8b2bb58c89fc&Profile=8419 95% KI: 0,77-0,97)) [ 11] og en 17% nedsat risiko for hjerteinsufficiens ( RR: 0,83 ( 95% KI:0,74-0,92) i forhold til intet forbrug af kaffe [ 12]. Det kan ikke udelukkes, at f. eks. stempelkaffe, espresso kaffe el er kogekaffe påvirkerrisikoen for de omtalte sygdomme anderledes, idet disse kaffetyper har et noget højereindhold af de kolesterolforøgende forbindelser cafestol og kahweol end filterkaffe. Iobserverende undersøgelser har stempelkaffe, espressokaffe og kogekaffe fremkaldt enøgning i total-og lavdensitetslipoproteinkolesterol, hvilket kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Filterkaffe har ikke samme virkning, fordi dens indhold af cafestol og kahweol erbetydeligt mindre [ 1]. OSTEOPOROSE
I observerende undersøgelser er det fundet, at kaffens koffein nedsætter
knoglemineralindholdet og øger risikoen for osteoporotisk knoglebrud [ 1].
Denne effekt synes dog kun at være til stede hos personer, der i forvejen har et lavt indtag af
kalcium ( mindre end 700 mg pr. dag) [ 13, 14]. Den øgede risiko for osteoporotisk brud
skyldes, at koffein øger kalciumudskil elsen i nyrerne og dermed øger knoglenedbrydning.
Et samtidigt indtag af kalcium svarende til 40 mg pr. kop kaffe ( f. eks. i form af mælk) kan dog
kompensere fuldt ud for det koffeinbetingede kalciumtab [ 15]. I andre kohorte-og case-
kontrol-studier har man dog ikke kunnet påvise en sammenhæng mel em kaffeforbrug el er
koffeinindtagelse og risikoen for osteoporotisk knoglebrud [ 1].
TYPE 2-DIABETES
Indtag af koffeinfri og koffeinholdig filterkaffe har i en lang række observerende undersøgelser
vist en overbevisende beskyttende sammenhæng ved udvikling af type 2- diabetes [ 1, 16].
Den seneste systematiske gennemgang og metaanalyse viser, at et indtag på 3-4 kopper
filterkaffe om dagen er associeret med ca. 25% lavere RR for udvikling af type 2- diabetes
end et forbrug på ingen el er under to kopper filterkaffe pr. dag ( RR: 0,76 ( 95% KI: 0,69-
0,82)) [ 16].
De, der dagligt drak mere end 3-4 kopper koffeinfri filterkaffe, havde ca. en tredjedel lavere
risiko for at få diabetes ( RR: 0,64 ( 95% KI: 0,54-0,77)) end dem, der dagligt drak mindre end
3-4 kopper el er ingen kaffe [ 16]. I undersøgelsen påviste man også, at for hver ekstra kop
filterkaffe der blev drukket - op til 6-8 kopper om dagen - sås en 7% lavere RR for udvikling af
type 2- diabetes [ 16]. Den positive indflydelse på risikoen for udvikling af type 2- diabetes ses
hos både kvinder og mænd og hos personer med forskel ig etnicitet [ 1].
NEUROPSYKIATRISKE SYGDOMSTILSTANDE
En gennemgang af 26 observationsstudier viste næsten samstemmende en beskyttende
sammenhæng mel em kaffeforbrug og udvikling af Parkinsons sygdom på 25% ( RR: 0,75 (
95% KI: 0,69-0,82)) [ 17], hvilket bakkes op i nyere studier [ 1]. Tilsvarende fandt man i en
metaanalyse fra 2010 en beskyttende sammenhæng mel em kaffe og Alzheimers sygdom,
men konklusionen her svækkes af en vis heterogenitet i resultaterne [ 18]. Med hensyn til
udvikling af demens uden stil ingtagen til sygdomsårsag, kognitiv svækkelse over tid og let
kognitiv svækkelse viser flere observerende undersøgelser en tendens til, at indtagelse af
kaffe er associeret med en lavere risiko [ 18].
Resultaterne her er dog langtfra entydige, og der er behov for mere forskning på området,
inden endelige konklusioner kan drages. Koffein - især i doser højere end 400 mg ( svarende
til ca. fire kopper kaffe) - kan have en umiddelbar angstfremkaldende effekt hos personer, der
i forvejen har en angstlidelse [ 1, 19].
Flere observerende undersøgelser tyder på, at kaffedrikkere har en lavere risiko for
depression end ikkekaffedrikkere [ 20, 21]. Sammenhængen mel em kaffeforbrug og selvmord
viser en potentiel beskyttende virkning ved indtagelse af 2-7 kopper pr. dag, mens et meget
højt indtag på otte kopper pr. dag el er mere er forbundet med en øget selvmordsrisiko [ 22-
24].
KOGNITIVE FUNKTIONER
Der foreligger omfattende forskning vedrørende effekter af koffein og dermed indirekte af
kaffe på kognitive funktioner [ 1, 25-27]. Litteraturen viser, at kaffedrikkere, der i en kortere
periode har været uden kaffe, på kort sigt oplever et øget kognitivt præstationsniveau inden
for områder som reaktionshastighed, årvågenhed, selektiv opmærksomhed og koncentration
efter en koffeindosis svarende til indholdet i 1-5 kopper kaffe. Koffein synes derimod ikke at
have nogen specifik effekt på indlæring el er hukommelse [ 1]. Det er muligt, at den
tilsyneladende præstationsfremmende effekt primært afspejler, at koffein afhjælper træthed og
andre negative kognitive virkninger, der er forbundet med koffeinabstinens [ 1].
REPRODUKTION
http://www.infomedia.dk/mo/ShowArticle.aspx?Duid=e369ffdb&UrlID=f8814c8a-3837-4e1a-ac62-8b2bb58c89fc&Profile=8419 Gennem de seneste 30 år er der publiceret talrige studier, hvor man har set på koffeinsbetydning for graviditetsudfald [ 1]. Studiernes konklusioner har været præget af storheterogenitet. Entydige konklusioner om koffeins, og hermed indirekte om kaffes , betydningfor gravide kvinder er derfor vanskelige at drage. Observerende undersøgelser giver dogbasis for at konkludere, at et dagligt koffeinforbrug på mindre end 300 mg pr. dag ( svarendetil mindre end tre kopper kaffe pr. dag) er uden betydning for evnen til at opnå graviditet ellerrisikoen for spontan abort, dødfødsel, for tidlig fødsel el er reduceret fostervækst [ 1]. Det erusikkert, om et større kaffeforbrug kan have betydning for negative graviditetsudfald . Derfindes et enkelt randomiseret studie, der viser, at en moderat reduktion i koffeinindtag ikkehavde nogen effekt på fødselsvægt el er gestationsalder [ 28, 29]. Der er ikke fundet forøget risiko for medfødte misdannelser ved et koffeinindtag på mindreend 300 mg pr. dag [ 30]. DISKUSSION
Hovedparten af vores viden om associationer mel em kaffeindtag og udvikling af sygdom
stammer fra observerende undersøgelser, idet det i praksis er yderst vanskeligt at
gennemføre længerevarende, randomiserede, kontrol erede interventionsundersøgelser med
kaffe i større grupper. Ulempen ved de observerende undersøgelser er, at de ikke gør det
muligt at drage konklusioner om årsag og virkning, men alene belyser mulige associationer.
Der kan være andre livsstilsfaktorer, som forekommer i sammenhæng med kaffeindtag, som
det ikke har været muligt at korrigere for i tilstrækkelig grad ( f. eks. rygning, kostvaner,
manglende fysisk aktivitet, socialt samvær og socialt netværk). En anden begrænsning i den
her præsenterede litteratur om kaffe i relation til sygdom og sundhed er, at den oftest
indeholder utilstrækkeligt med oplysninger til at skelne mel em effekter af forskel ige
kaffebrygningsmetoder. Der mangler langtidsundersøgelser af effekten af bl. a. ufiltreret kaffe
( f. eks. stempelkaffe, espresso-og kogekaffe). Et andet område, hvor der også er behov for
mere viden, er, om virkningen af koffein og andre indholdsstoffer i kaffe påvirkes af personens
arveanlæg og miljøfaktorer.
F. eks. vil e det være interessant, hvis man i fremtidige undersøgelser kunne belyse, om
genetisk disposition medfører, at nogle individer har større el er mindre risiko for at få sygdom,
hvis de er kaffedrikkere.
Hovedparten af den foreliggende evidens stammer fra personer uden kendt sygdom, men der
er også behov for undersøgelser hos personer, som al erede er syge og f. eks. har kræft ,
hjerte-kar-sygdom, osteoporose, type 2- diabetes og neurologisk el er psykiatrisk sygdom.
Endelig vil e det være ønskeligt at få gennemført større og mere langvarige
interventionsstudier for at afdække eventuel e årsagssammenhænge.
KONKLUSION
Et moderat indtag på 3-4 kopper kaffe om dagen har en overbevisende beskyttende effekt på
udvikling af type 2- diabetes og Parkinsons sygdom. Nyere studier tyder på, at kaffe også kan
mindske risikoen for blodprop og blødning i hjernen. Andre studier peger i retningen af, at et
moderat kaffeindtag beskytter mod Alzheimers sygdom, selvmord og depression, sænker den
samlede kræftrisiko og specielt beskytter mod kræft i mundhule, svælg, lever, tyk-og
endetarm samt livmoder. Der er nogle få grupper, f. eks. personer med en angstlidelse,
gravide og personer med lavt kalciumindtag, der skal være lidt varsomme med kaffeindtaget.
KORRESPONDANCE: Kjeld Hermansen, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus
Universitetshospital, 8000 Aarhus C. E-mail: kjeld. hermansen@ki. au. dk ANTAGET: 22.
august 2012 INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige
sammen med artiklen på Ugeskriftet. dk TAKSIGELSE: Vibeke Kildegaard, Afdeling for
Ernæring, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, takkes for udarbejdelse af
oplysninger om danskernes indtag af kaffe.
STATUSARTIKEL
logisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital 2) Vidensråd for Forebyggelse, København 3)
Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet 4) Institut for Human Ernæring, Københavns
Universitet 5) Endokrinologisk Afdeling, Hvidovre Hospital 6) Nationalt Videnscenter for
Demens , Rigshospitalet 7) Hjertemedicinsk Afdeling B, Odense Universitetshospital 8)
Center for Kræftforskning , Kræftens Bekæmpelse.
TABEL 1
Samlet oversigt over sammenhængen mel em kaffeindtag og hhv. total dødelighed, forskel ige
kræfttyper , hjerte-kar-sygdom, osteoporotisk brud, knoglemineraltab, type 2- diabetes ,
neuropsykiatriske sygdomstilstande, kognitive funktioner og reproduktion fordelt på
evidensniveau ( overbevisende el er mindre overbevisende data). Evidensniveau kan både
relateres til omfang, kvalitet og entydighed i de videnskabelige studier på området. LDL =
http://www.infomedia.dk/mo/ShowArticle.aspx?Duid=e369ffdb&UrlID=f8814c8a-3837-4e1a-ac62-8b2bb58c89fc&Profile=8419 lavdensitetslipoprotein. a) Filterkaffe med og uden koffein. b) Kortvarig effekt hos kaffedrikkere, der i en kortereperiode har været uden kaffe. Mange forskere mener, at koffein medfører en normaliseringsnarere end en absolut forbedring af det kognitive funktionsniveau. c) Observeret hos kvinder.
d) Filterkaffe. e) Flere befolkningsundersøgelser finder endvidere en tendens til sammenhængmel em kaffeindtag og nedsat risiko for demens , let kognitiv svækkelse og kognitiv svækkelseover tid. f) Hos personer med normalt blodtryk og hos personer med kendt forhøjet blodtryk.
g) Hos personer, der i forvejen har angstlidelser og indtager > 400 mg koffein pr. dag. h) Vedet dagligt koffeinindtag på mere end 300 mg ( svarende til mere end 3 kopper kaffe pr. dag). i)Ved meget høj indtagelse ( mindst 10 kopper kaffe pr. dag). j) Kogekaffe, stempelkaffe ogespressokaffe. k) Ved et samtidigt lavt kalciumindtag ( mindre end 700 mg pr. dag) og højtkoffeinindtag ( mere end 330 mg pr. dag). l) Ved et samtidigt lavt kalciumindtag ( mindre end744 mg pr. dag) og højt koffeinindtag ( mere end 419 mg pr. dag). FAKTABOKS
Danmark er den fjerdemest kaffedrikkende nation i verden, og danskerne drikker i gennemsnit
3-4 kopper kaffe om dagen.
Et kaffeforbrug på 3-4 kopper kaffe om dagen er ikke associeret med øget dødelighed i
observerende undersøgelser.
Der er i observerende undersøgelser overbevisende dokumentation for, at 3-4 kopper kaffe
pr. dag beskytter mod udvikling af type 2- diabetes og Parkinsons sygdom med ca. 25% el er
mere sammenlignet med et forbrug på ingen el er under to kopper kaffe pr. dag.
Et moderat forbrug af kaffe på 3-4 kopper om dagen ser i observerende undersøgelser ud til
at mindske risikoen for kræft i lever, mundhule, svælg, livmoder, tyk-og endetarm samt den
samlede kræftrisiko . Der er ikke påvist sammenhæng mel em kaffeforbrug og risiko for kræft i
bugspytkirtel, nyrer, mavesæk, bryst el er prostata.
Observerende undersøgelser peger entydigt på, at der ikke er sammenhæng mel em et
moderat indtag af filterkaffe og udvikling af iskæmisk hjertesygdom, forhøjet blodtryk og
apopleksi. Nye metaanalyser tyder på, at 3-4 kopper kaffe om dagen kan mindske risikoen for
apopleksi og hjerteinsufficiens med godt 10% sammenlignet med intet kaffeforbrug.
En del observerende undersøgelser peger på, at et kaffeindtag på 3-4 kopper om dagen kan
beskytte mod selvmord og depression samt mindske risikoen for udvikling af Alzheimers
sygdom.
Der er overbevisende dokumentation for, at kaffedrikkere, der i en kortere periode har været
uden kaffe, på kort sigt oplever en stigning i reaktionshastighed, årvågenhed, selektiv
opmærksomhed og koncentration ved indtag af kaffe. Det er muligt, at den tilsyneladende
præstationsfremmende effekt primært afspejler, at koffein afhjælper træthed og andre
negative kognitive virkninger, der er forbundet med koffeinabstinens. Der er ikke noget, der
tyder på, at koffein har nogen specifik effekt på indlæring og hukommelse.
Der er ikke fundet sammenhæng mel em moderat kaffeforbrug og øget risiko for knoglebrud
og knoglemineraltab hos personer med et normalt kalciumindtag på over 700 mg om dagen.
Koffein - især i doser højere end 400 mg - kan have en angstfremkaldende effekt hos
personer, der i forvejen har en angstlidelse.
Et koffeinindtag på mindre end 300 mg om dagen har ikke negativ betydning for evnen til at
blive gravid og graviditetsudfaldet ; det er usikkert, hvilken betydning et koffeinindtag på mere
end 300 mg om dagen kan have.
Flere undersøgelser tyder på, at et dagligt koffeinindtag på over 400 mg kan nedsætte
knoglemineralindholdet og dermed øge risikoen for knoglebrud hos personer, der har et lavt
indtag af kalcium ( mindre end 700 mg om dagen).
LITTERATUR
1. Hermansen K, Bech BH, Dragsted LO et al. Kaffe, sundhed og sygdom. København:
Vidensråd for Forebyggelse, 2012: 1-132, 2. Lopez-Garcia E, van Dam RM, Li TY et al. The
relationship of coffee consumption with mortality. Ann Intern Med 2008; 148: 904-14.
3. Tamakoshi A, Lin Y, Kawado M et al. Effect of coffee consumption on al -cause and total
cancer mortality: findings from the JACC study. Eur J Epidemiol 2011; 26: 285-93.
4. Happonen P, Läärä E, Hiltunen L et al. Coffee consumption and mortality in a 14-year
fol ow-up of an elderly northern Finnish population. Br J Nutr 2008; 99: 1354-61.
5. Freedman ND, Park Y, Abnet CC et al. Association of coffee drinking with total and cause-
specific mortality. N Engl J Med 2012; 366: 1891-904.
6. Yu X, Bao Z, Zou J et al. Coffee consumption and risk of cancers: a meta-analysis of cohort
studies. BMC Cancer 2011; 11: 96.
7. Wu J, Ho SC, Zhou C et al. Coffee consumption and risk of coronary heart diseases: a
meta-analysis of 21 prospective cohort studies. Int J Cardiol 2009; 137: 216-25.
8. Lopez-Garcia E, van Dam R, Wil ett WC et al. Coffee consumption and coronary heart
http://www.infomedia.dk/mo/ShowArticle.aspx?Duid=e369ffdb&UrlID=f8814c8a-3837-4e1a-ac62-8b2bb58c89fc&Profile=8419 disease in men and women. Circulation 2006; 113: 2045-53. 9. Noordzij M, Uiterwaal CS, Arends LR et al. Blood pressure response to chronic intake ofcoffee and caffeine: a meta-analysis of randomized control ed trials. J Hypertens 2005; 23:921-8. 10. Mesas AE, Leon-Munoz LM, Rodriguez-Artalejo F et al. The effect of coffee on bloodpressure and cardiovascular disease in hypertensive individuals: a systematic review andmeta-analysis. Am J Clin Nutr 2011; 94: 1113-26. 11. Larsson SC, Orsini N. Coffee consumption and risk of stroke: a dose-response meta-analysis of prospective studies. Am J Epidemiol 2011; 174: 993-1001. 12. Mostofsky E, Rice MS, Levitan EB et al. Habitual coffee consumption and risk of heartfailure: a dose-response meta-analysis. Circ Heart Fail 26. jun 2012 ( epub ahead of print). 13. Harris SS, Dawson-Hughes B. Caffeine and bone loss in healthy postmenopausal women.
Am J Clin Nutr 1994; 60: 573-8. 14. Hal strom H, Wolk A, Glynn A et al. Coffee, tea andcaffeine consumption in relation to osteoporotic fracture risk in a cohort of Swedish women.
Osteoporos Int 2006; 17: 1055-64. 15. Barrett-Connor E, Chang JC, Edelstein SL. Coffee-associated osteoporosis offset by dailymilk consumption. The Rancho Bernardo Study. JAMA 1994; 271: 280-3. 16. Huxley R, Lee CM, Barzi F et al. Coffee, decaffeinated coffee, and tea consumption inrelation to incident type 2 diabetes mel itus: a systematic review with meta-analysis. ArchIntern Med 2009; 169: 2053-63. 17. Tanaka K, Miyake Y, Fukushima W et al. Intake of Japanese and Chinese teas reducesrisk of Parkinson 's disease. Parkinsonism Relat Disord 2011; 17: 446-50. 18. Santos C, Costa J, Santos J et al. Caffeine intake and dementia: systematic review andmeta-analysis. J Alzheimers Dis 2010; 20: S187-S204. 19. Bruce M, Scott N, Shine P et al. Anxiogenic effects of caffeine in patients with anxietydisorders. Arch Gen Psychiatry 1992; 49: 867-9. 20. Smith AP. Caffeine, cognitive failures and health in a non-working community sample.
Hum Psychopharmacol 2009; 24: 29-34. 21. Lucas M, Mirzaei F, Pan A et al. Coffee, caffeine, and risk of depression among women.
Arch Intern Med 2011; 171: 1571-8. 22. Klatsky AL, Armstrong MA, Friedman GD. Coffee, tea, and mortality. Ann Epidemiol 1993;3: 375-81. 23. Kawachi I, Wil ett WC, Colditz GA et al. A prospective study of coffee drinking and suicidein women. Arch Intern Med 1996; 156: 521-5. 24. Tanskanen A, Tuomilehto J, Viinamaki H et al. Heavy coffee drinking and the risk ofsuicide. Eur J Epidemiol 2000; 16: 789-91. 25. Nehlig A. Is caffeine a cognitive enhancer? J Alzheimers Dis 2010; 20: S85-S94. 26. Ruxton CHS. The impact of caffeine on mood, cognitive function, performance andhydration: a review of benefits and risks. Nutr Bul 2008; 33: 15-25. 27. EFSA Panel on Dietetic Products, Nutrition and Allergies ( NDA). Scientific opinion on thesubstantiation of health claims related to caffeine and increased fat oxidation leading to areduction in body fat mass ( ID 735, 1484), increased energy expenditure leading to areduction in body weight ( ID 1487), increased alertness ( ID 736, 1101, 1187, 1485, 1491,2063, 2103) and increased attention ( ID 736, 1485, 1491, 2375) pursuant to Article 13( 1) ofRegulation ( EC) No 1924/ 2006. EFSA Journal 2011; 9: 2054. 28. Jahanfar S, Sharifah H. Effects of restricted caffeine intake by mother on fetal, neonataland pregnancy outcome. Cochrane Database Syst Rev 2009; 2: CD006965. 29. Bech BH, Obel C, Henriksen TB et al. Effect of reducing caffeine intake on birth weightand length of gestation: randomised control ed trial. BMJ 2007; 334: 409. 30. Browne ML. Maternal exposure to caffeine and risk of congenital anomalies: a systematicreview. Epidemiology 2006; 17: 324-31. Billedtekst:
Kaffeplante, -bær og -bønner.
Alt materiale i Infomedia er ophavsretligt beskyttet.
Kunden må ikke sælge, videregive, distribuere, gengive el er mangfoldiggøre materiale fra Infomedia uden særlig og skriftlig aftale med Infomedia. Overført (downloadet) materiale skal slettes efter anvendelsen og må ikke indlægges i informationsgenfindingssystemer, som for eksempel elektroniske postsystemer, databaser, fæl es netværk el er lignende.
Videreformidling.
Kunden må foretage videreformidling (ved videreformidling forstås kopiering, distribution via elektronisk post, tilrådighedsstil else i databaser, på netværk el er lignende) af modtagne overskrift- og indledningsformater inden for kundens egen virksomhed. Al anden videreformidling af materiale fra Infomedia skal aftales skriftligt med Infomedia. http://www.infomedia.dk/mo/ShowArticle.aspx?Duid=e369ffdb&UrlID=f8814c8a-3837-4e1a-ac62-8b2bb58c89fc&Profile=8419 http://www.infomedia.dk/mo/ShowArticle.aspx?Duid=e369ffdb&UrlID=f8814c8a-3837-4e1a-ac62-8b2bb58c89fc&Profile=8419

Source: http://www.peterlarsenskaffe.dk/f/f1/Kaffe---Ugeskrift-for-Laeger.pdf