Proconsulting.dk

Succes i projekter: Selvom et IT-projekt er en fiasko kan
resultatet af projektet godt være en succes!
Denne artikel beskriver ProConsultings opfattelse af begreberne succes og fiasko, og hvordan det påvirker vores forståelse af IT-projekter. Som et case studie behandles VUE-projektet og STADS-systemet i relation til succes / fiasko begrebsmodsætninger. Hensigten med artiklen at skabe op-mærksomhed om, at begreberne succes og fiasko i IT-projekter er særdeles komplekse størrelser Indledning
I denne artikel vil vi tage udgangspunkt i en mere Operahuset i Sydney kender vi alle blandt andet nuanceret beskrivelse af succes, og dermed på grund af den danske arkitekt Utzons store indirekte også fiasko, som er begrebsmodsætnin- indsats ved byggeriet. Operahuset hører til blandt de mest populære bygninger i verden som Triumfbuen i Paris, Empire State Building i New Emnet ”skandaleramte IT-projekter i offentligt regi” York, og de fleste vil betegne Operahuset som en er en historie, som fortælles igen og igen (se eksempelvis Rigsrevisionen (2000) som har en righoldig gennemgang af disse), og det er vist Ser vi Operahuset fra en anden vinkel nemlig som tydeligt, at der er flere fiasko historier end succes et byggeprojekt stiller sagen sig ganske historier, eller sådan fremlægges det i hvert fald, anderledes: I 1957 forventede man at det ville og udgangspunktet er den binære opfattelse af koste 7,2 mio. $A og være færdig i 1959, mens det viste sig at koste 102 mio. $A og være færdigbygget i 1973, hvilket ikke kan betegnes Årsagerne til enten succes eller fiasko i disse IT- som en succes (Lowe 1999). Læren er her, at projekter er både tekniske og organisatoriske, processen (byggeprojektet) kan være en fiasko, men på hvilket grundlag afgør man egentlig om mens resultatet (Operahuset) er en succes. Men
det er succes eller fiasko? Berg (2001) forholder hvordan opfatter vi egentlig begrebet succes?
sig til dette: In the end, then, the question whether an implementation has been successful or not is På forsiden af Computerworld den 7. november socially negotiated. Succes eller succesfuld er 2003 stod der (Daarbak 2003): Amanda, VUE, altså ikke et absolut begreb, men noget vi SLS. Sig navnet, stav forkortelsen og fornem forhandler os frem til, og dermed bliver succes en emmen af offentlige kendte IT-skandaler. Temaet er velkendt, og vores første association efter ordet VUE-projektet er ordet fiasko, men er det en Et modargument, fra et positivistiski synspunkt, er korrekt udlægning? Resultatet af VUE-projektet at man kan opstille klare succeskriterier til et IT- var det studieadministrative system STADS, men
projekt, som herefter objektivt kan måles og er STADS en fiasko fordi VUE-projektet er en
dermed kan man objektivt afgøre om IT-projektet er en succes eller ej. Der er ingen tvivl om at denne tilgang ofte benyttes, og vi har anvendt det Ovennævnte spørgsmål behandles i denne artikel i adskillelige projekter, men når man så ”objektivt i relation til succes og fiasko begrebet som måler på projektet” efter gennemførelsen, rejser der sig alligevel tvivl om det var de rette målekriterier (var det realistiske mål), fra hvilket Succes og Fiasko som begrebs-
perspektiv måler vi osv. Det betyder, at vi modsætninger
bevæger os fra den positivistiske tilgang til den konstruktivistiskeii, hvor vi forhandler os frem til Succes eller fiasko er to begreber, som vi bruger meget i vores dagligdag og er stærk knyttet til tankegangen i den vestlige kultur. Diskussionerne Men det leder naturligt hen til spørgsmålet hvad er går på om vi har succes på arbejdet, succes i succes? Det kan være økonomisk succes enten i familien, men også mere konkret i en given form af overholdelse af budgettet for projektet, arbejdssituation eller eksempelvis sportsbegiven- indfrielse af den forventede nytteværdi i form af besparelser eller større markedsandele. En anden kategori er, at projektet blev leveret til tiden, så Succes / fiasko dikotomien bliver ofte brugt binært systemet kom i drift som planlagt (projekt succes). det vil sige enten har vi (ubetinget) succes eller I nogle situationer er succes mere værdsættelsen også har vi (ubetinget) fiasko, men det er en af systemet end selve dets brug. Det betyder at meget forenklet fremstilling af virkeligheden. Copyright  ProConsulting A/S – Per Svejvig – Oktober 2004 kriterier for succes er mangfoldige eller derfor kun havde set forløbet med compound UK- 92,480 som en fiasko, så havde det været en hindring for senere at kunne skabe en succes, og De forskellige former for succes, kan også relateres til succes for hvem? Ledelsens unuancerede og binære opfattelse af succes og opfattelse af et IT-system kan være, at det er en fiasko. Moralen fra historien er i øvrigt: Somme- succes ud fra en økonomisk betragtning, mens en medarbejdergruppe betragter det samme system som en fiasko, fordi der er blevet afskediget Opsummering af succes begrebet
medarbejdere for at opnå den økonomiske Begrebet succes kan opsummeres således (Berg 2001): Succes er et multidimensionalt koncept, Succes kan beskrives som multidimensional, som defineres meget forskellig af forskellige dynamisk og relativ (Berg 2001 & Markus 2000). involverede parter, og som udvikler sig over tid. Multidimensional indebærer, at der er mange Gennemgangen i dette afsnit kunne lede frem til forskellige faktorer, som kan betragtes som en den fortolkning, at det ikke er fornuftigt at succes (rationaliseringsgevinster, bedre rappor- fastlægge succeskriterier, da alt er relativt, tering, større kundetilfredshed og mange flere). dynamisk osv., og det er efter min mening en overfortolkning. Det er absolut relevant og Opfattelsen af succes kan ændre sig over tid nødvendigt at fastlægge kriterier, som man eksempelvis kan et nyt IT-system, som netop er vurderer et IT-projekt (eksempelvis levering til taget i drift være en kæmpeudfordring, og man tiden) og dets resultat ud fra, men gennemgangen oplever det som en fiasko, mens det to år senere her skulle gerne lede frem til at se bredere og kan være vendt til en stor succes fordi man har mere nuanceret på succes / fiasko begrebet, som ændret sit syn på, hvordan man måler succesen – succeskriterier, men ikke mindst ved den Succes kan ses fra mange perspektiver eller fra forskellige aktører, og der vil normalt være mange Det studieadministrative system
forskellige opfattelser af succes / fiasko for et givent system, hvorved succes er relativ. STADS i et nyt perspektiv –
succes eller fiasko?
Et eksempel fra medicinalindustrien
Dette afsnit beskriver en undersøgelse af VUE- projektet som udvikler STADS systemet. I Betydningen af om vi opfatter noget som succes perioden september 2003 til januar 2004 er der eller fiasko, kan få vidtrækkende konsekvenser for gennemført en undersøgelse af VUE/STADSiii, og de handlinger og beslutninger, der træffes, hvilket den er detaljeret beskrevet i en rapport (Svejvig I slutningen af 80’erne begyndte medi- cinalfirmaet Pfizer at teste en medicin kaldet STADS er blevet til over en lang årrække fra compound UK-92,480 til behandling af hjerte- begyndelsen af 90’erne til slutningen af 1996, krampe. Medicinen var lovende i laboratoriet med hvor systemet tages i brug på de første dyreforsøg, mens de kliniske test med mennesker uddannelsesinstitutioner, mens de sidste tager det Med basis i disse resultater vil de fleste betragte medicinen som en fiasko, men viden- Der er således en driftserfaring med STADS som skabsmændene besluttede at forfølge en side- strækker sig over 5-8 år. Det betyder at man kan effekt ved medicinen, og det ledte dem i en helt ny retning, som senere blev til det meget kendte pro- dukt Viagra, som ud fra en økonomisk betragtning i høj grad er blevet en succes for Pfizer. Her har vi et eksempel på, at succes er dynamisk, da succeskriteriet fra starten af var medicin der Administration af uddannelser og eksamener kunne behandle hjertekrampe, som siden hen blev ændret til at fokusere på sideeffekten, så det Selvbetjening for studerende via Internet (dog lykkedes at producere et ”succes produkt” (set fra først i drift 2002 og fremefter) Integration til økonomi styresystem (ØSS) og centrale systemer i Undervisningsministeriet Eksemplet viser også, at hvis vi er for meget fokuseret på ubetinget succes eller fiasko, og Copyright  ProConsulting A/S – Per Svejvig – Oktober 2004 VUE-projektet og STADS systemet har været Tabellen understøtter de kvalitative udtalelser der meget udskældt i medierne, og som udenfor- findes i brugerundersøgelsen gennemført på de stående kan man kun opleve det hele som en institutioner som anvender STADS og specifikke interviews gennemført på Aalborg Universitet. Medierne, statsrevisorerne og mange andre Afrunding
betragter VUE-projektet som en fiasko, når der vurderes på følgende succesfaktorer: Hensigten med denne artikel har været at skabe opmærksomhed om at begrebet succes eller • Kun 40% af institutionerne bruger STADS fiasko i IT-projekter er en langt mere kompleks Projektet tog fem år længere end planlagt Vi mener, at man alt for ofte bedømmer et IT- Meget dyrere end planlagt, da det kostede projekt som en fiasko på et tidligt tidspunkt, og 360 mio. kr. ved udgangen af 1998 i forhold til mangler at se resultatet i et bredere perspektiv og den første bevilling til projektet i 1991 på 66 en længere årrække, og så vil bedømmelsen Fiaskoopfattelsen deles dog ikke af brugerne som er tæt på systemet, som mere ser på at VUE- Referencer
projektet er lykkedes på deres institution, hvilket Berg, Marc (2001): Implementing information systems in health care organizations: myths and challenges i In- ternational Journal of Medical Informatics 64 (2001) 143-156, Elsevier VUE-projektets succes
Chesbrough, Henry (2003): Sometimes Success Begins at Failure – særtryk fra ”Managing Your False Nega- tives ”Harvard Management Update”, Vol. 8, No. 8, August 2003. Hentet 1. december 2003 fra http://hbsworkingknowledge.hbs.edu/item.jhtml?id=3 Daarbak, Torben & Arne R. Steinmark (2003): Projektlederen skal være rigtig chef. Computerworld den 7. november 2003 (side 1) Lowe, John (1999): The Sydney Opera House. Glasgow Caledonian University, School of the Built and Natu- ral Environment, Construction Economics. Hentet 7. Som det ses, er der spredning på svarene, hvor tyngdepunktet ligger omkring usynlig til synlig http://johnlowe.net/Teaching/Projects/Project1.htm succes, og i hvert fald langt fra mediernes Markus, M.L. & C. Tanis (2000): The enterprise systems opfattelse, som må betegnes som en stor fiasko. experience—from adoption to success, in R.W. Det interessante er, at de personer som var med i Zmud (Ed.), Framing the Domains of IT Research: Glimpsing the Future Through the Past, Pinnaflex, implementeringen, opfatter det meget anderledes end medierne, som ser på projektet på afstand. Rigsrevisionen (2000): Beretning til statsrevisorerne om gennemførelse af statslige edb-projekter, RB Hvis vi ser på selve STADS-systemets succes så B202/00, Juni 2000. Hentet 14. juni 2000 fra: http://www.ft.dk/BAGGRUND/statsrev/0999.htm Svejvig, Per (2004): Det Studieadministrative System STADS i et nyt perspektiv – Succes eller Fiasko. Dele af rapporten kan udleveres ved henvendelse til STADS-systemets succes
Antal
%
ProConsulting på [email protected] i Positivismen repræsenterer den filosofiske grundholdning,
at al viden er begrænset til sansedata, at denne viden kun kan nås gennem metodisk videnskabelig observation af virkeligheden, og at der kun findes én form for videnskabelig erkendelse - nemlig den naturvidenskabelige Konstruktivisme er en læringsteoretisk retning som
overordnet handler om, hvorledes mennesker tilegner sig deres omverden. Hvordan den enkelte konstruerer sin egen Som det fremgår af tabellen ovenfor oplever langt måde at forstå sig selv og sin omverden på, dermed de fleste respondenter STADS som en succes i en eller anden grad, og der er kun en enkel iii VUE betyder Videregående Uddannelsers EDB System og
bruger, der kalder det en usynlig fiasko. STADS betyder STudie Administrative System.
Copyright  ProConsulting A/S – Per Svejvig – Oktober 2004

Source: http://proconsulting.dk/media/488/artikel_succes_i_projekter.pdf